Få tjek på dit barns motorik

Den er gal, mor! Fuldstændig gal med motorikken. Vi passer så godt på vores børn, at de ikke fryser, ikke slår sig og ikke spiser noget mærkeligt. De leger på velfriserede legepladser med sikkerhedsgodkendelse. De må ikke gynge for højt og ikke hoppe ned fra legetårnet. Gys.

Desværre betyder vores velmente omsorg et endnu større gys på længere sigt, når ungerne får svært ved at cykle, klodset falder ned fra stole, leger tøvende i naturen og måske ligefrem får svært ved at knytte sig til andre mennesker. Der er meget på spil, hvis dit barn mangler motoriske udfordringer.

Anne Brodersen er bevægelseskonsulent og står sammen med læge Bente Pedersen for en undersøgelse af 500 små børns motoriske udvikling, og hun er ikke i tvivl:

“De fleste børn er understimulerede motorisk. Når vi bliver mødre, har vi ingen erfaringer med spædbørn og er så nervøse for, at de skal gå i stykker. I de 500 familier, vi besøgte, turde kun ti mødre at vende deres otte uger gamle baby på hovedet – men det er altså nødvendigt for barnets motoriske sanser,” forklarer hun.

Selv om barnet vokser sig større og mere robust, fortsætter forsigtigheden med morsætninger som ‘pas nu på’, ‘ikke så vildt, lille skat’ og ‘kom nu ned derfra’. Anne Brodersen vil gerne have os til at have lidt større mod og måske mere kropsbevidsthed i forhold til vores børn.

“Det er jo ikke ond vilje, at børnene ikke bevæger sig nok. Vores kultur er bare meget stillesiddende. Men kroppen har brug for at lære bevægelser, og det gør den, når dit barn bruger sig selv til blandt andet at kravle højt op,” siger hun.

Bunden i vejret på familien

Vi har tre motoriske sanser, som sammen med vores øjne sørger for en god balance i kroppen, uanset hvilke stillinger vi bringer den i. Hvis vi har øvet og holdt sanserne ved lige, altså.

Labyrintsansen sidder i øret, hvor væske løber mellem tre buegange, hvis vi gynger, drejer og vender bunden i vejret med jævne mellemrum. Ellers står væsken bare stille og fortæller ikke hjernen noget om hovedets balance i forhold til kroppen. Dit barns krop kommer til at mangle erfaring med forskellige positioner. Hun bliver let svimmel og får svært ved at køre i karrusel eller gynge på legepladsen.

“Tjek både dig selv og dit barn. Hvad sker der, hvis I drejer fem gange hurtigt rundt om jer selv? Svimmelhed? Så er det i gang med at gynge og slå kolbøtter,” opfordrer Anne Brodersen.

Tumlinger skal lege vilde lege. Alt, hvad der hedder kast op i luften, kolbøtter, rulle rundt på gulvet og vilde gyngeture er pragtfuldt. Det kilder i maven og er godt for labyrintsansen. Helt fra fosterstadiet har dit barn været vant til at have hovedet nedad, så du skal ikke tøve med at lade din tumling svinge lidt med hovedet, mens du holder fast i benene.

Tøjet af

Den næste sans, du bør være mere opmærksom på, er den såkaldte taktilsans.

“Taktilsansen – eller følesansen – lever af berøring. Vi pakker vores børn sådan ind i tøj, at vi måske glemmer at røre ved huden. Af med tøjet. Det behøver ikke være massage, men du skal røre ved dit barn hver dag,” fastslår Anne Brodersen.

Det kan måske være svært at få en toårig til at sidde stille, mens du nusser hele kroppen, men så kan I kilde hinanden eller lave sanglege med klap på mave, lår og hoved. Følesansen handler også om de materialer, dit barn mærker på gennem leg. Sørg for varierede ting, som stimulerer følesansen: farver, modellervoks, stof, sten og perler. Lad børnehavebarnet hjælpe med at lave mad, så hun får fingrene i dej og erfaringer med hårde og bløde frugter.

Vigtigst er det dog, at I flere gange om ugen kommer ud af stuen og på opdagelsesrejse i naturen.

“Lige så snart dit barn har lært at kravle, skal hun have et stimulerende miljø at udforske, og her bliver det ikke bedre end naturen,” siger Anne Brodersen.

På med termosæt eller regntøj og af sted til skoven, hvor underlaget byder på blade, jord, kogler, grannåle og små sten. Noget kommer i munden, og fred være med det. Du skal nok ikke lade dit barn spise rådne blade, men det er okay at smage på dem. De fleste børn spytter alligevel ud, når de erfarer, at smagen er væmmelig.

Skov, sand, strand, vand

Skoven er ikke garanteret fri for splinter, og man kan slå sig slemt på strandens sten, hvor der ikke er gummiunderlag, der hvor dit barn falder.

“Men det er også sundhedsskadeligt at pakke børn for meget ind i vat. Kroppen kommer ud af balance,” forklarer Anne Brodersen.

“Jeg har ikke noget imod legepladser, men det er meget bedre at bruge naturen som tumleplads. Legetårnet står altid det samme sted på legepladsen, men naturen byder altid på noget nyt.”

I naturen får du bumlede skråninger, højt græs, smattet mudder, sten, mos, sand – og et garanteret træt barn med hjem bagefter. Hvis vejret er helt umuligt, anbefaler bevægelseskonsulenten svømmehallen.

“Bare det at være i vand og mærke sine bevægelser og vandets modstand er god sansemotorisk træning,” siger Anne Brodersen.

Dit barn skal selv

Allerede inden din tumling kan sige ‘vil selv’ med stædig overbevisning, skal du lade hende prøve at gøre så mange ting selv som muligt. Den tredje motoriksans, kinæstesisansen, stimuleres nemlig gennem alle de bevægelser, dit barn selv fremstiller. Tumlinger på et år og derover har et naturligt mod på at bevæge sig ud i verden, men man lærer ikke at gå på trapper, hvis man bliver båret ned. Man lærer ikke at lyne jakker, hvis mor lige gør det hurtigt hver gang. Listen er lang.

Spørg dig selv, om din etårige selv kravler op og ned ad den høje stol. Om din trold på 18 måneder selv tager strømper og sutsko af. Om din toårige kan gå sikkert op og ned ad en trappe. Om din treårige selv kan lyne jakken? Om din fireårige næsten kan cykle uden støttefødder? Normalt udviklede motoriske børn kan sagtens, hvis de får lov at øve sig. Alligevel er det ikke så få børn, der cykler til deres første skoledag med støttehjul.

Heldigvis er det aldrig for sent at begynde på motorisk stimulering.

“Normale børn kan trænes op på en måned, hvis du laver øvelser for alle tre motoriske sanser,” beroliger Anne Brodersen.

Til gengæld for indsatsen får du en dygtig søn eller datter, og du får et nemmere liv, hvor mælken ikke hældes ved siden af koppen så tit, og dit barn kaster sig frygtløst ind i legen på børnehavens legeplads i sikker forvisning om, at hun ikke sådan lige går i stykker.

Få ideer til gode lege i naturen og se de vigtige motoriske sanser på næste side

De motoriske sanser

Sæt knald på legen

I skoven

• Balancegang på træstammer.

• Kapløb op og ned ad bakker.

• Rulle ned ad bakker.

• Gemmeleg uden for stierne (i ujævnt terræn).

• Klatre i træer.

• Finde kogler, blade, nødder, bark, bær og grannåle og mærke, hvordan de forskellige ting føles.

På stranden

• Tegne en fodboldbane i sandet og spille.

• Grave dæmninger i sandet.

• Rulle ned ad klitterne.

• Hoppe fra sten til sten i vandkanten (lav eventuelt en bane først).

• Slå kolbøtter i sandet.

• Finde fuglefjer, tang, sten og marehalm og mærke på det hele.