Husk at røre ved mig, mor!

Dengang hun var ny og helt lille, gjorde du sikkert meget ud af at røre ved hende og holde hende tæt ind til dig. Det er jo afgørende for sådan en lille én at mærke kropskontakt. Nu er hun blevet større – måske så stor, at det ikke er hver dag, hun selv søger den tætte kontakt med dig.

Men det betyder ikke, at nærhed og berøring ikke længere er vigtigt. Det er det – også for børn, der ikke gider holde i hånd eller sidde på skødet.

– Når du rører dit barn, hjælper du hende til at finde ro, fastslår psykomotorisk terapeut Katrine Gøthche.

Ro er en helt utrolig gave, der kan give dit barn stor glæde – både i det liv, hun lever nu, og i det liv, hun øver sig i at leve som voksen. Har man en indbygget ro, bliver man nemlig meget bedre i stand til at håndtere forskellige udfordringer. Med roen lærer dit barn at finde hvile i sig selv. Hun bliver bedre til at koncentrere sig, og hun bliver mere afbalanceret.

Mere kærlighedshormon

Rent fysisk sker der en reaktion inde i dit barn, når du rører ved hende; det såkaldt autonome nervesystem bliver stimuleret. Stimuleringen gør, at dit barns trang til at blive, hvor hun er, og være rolig, vokser sig større end hendes trang til at stresse og ‘flygte’ et andet sted hen. Med andre ord falder mængden af stresshormoner, samtidig med at mængden af hormonet oxytocin stiger.

Resultat: et glad og afslappet barn. Oxytocin kalder man også for kærlighedshormonet, fordi det udløses i forbindelse med berøring og har en betydning for tilknytningen til de mennesker, vi er i fysisk kontakt med. Vi bliver med andre ord mere åbne over for social kontakt, når vi bliver rørt ved. Når du rører ved dit barn, finder hun også ud af, hvad hun kan lide, og hvad hun ikke kan lide. Hvad der kilder, hvad der gør ondt, og hvad der bare er rigtig dejligt, og det er med til at styrke hendes kropsbevidsthed. Hun lærer med andre ord, hvad der er godt for hendes krop, og at hendes krop er i stand til at sige til og fra. Men der sker også noget andet end ren kemi med hormoner, når vi rører ved vores børn. Psykolog Ulla Dyrløv peger på, at det ligger dybt i os, at vi er flokdyr, der gerne vil være en del af gruppen.

– Vi er afhængige af andre mennesker, og vi har brug for at føle, at vi hører til. Derfor er det særlig vigtigt, at det er de mennesker, vi hører sammen med, der rører ved os. Så føler vi os passet på og elsket, forklarer hun.Den følelse gavner i høj grad dit barn både nu og på længere sigt. Berøring fra mennesker, hun kan lide, får hende til at føle, at hun hører til, at hun har grund til at føle sig tryg, og at hun er elsket. Det giver hende et højere selvværd og får hende til at hvile bedre i sig selv. Når man har en bevidsthed om, at man er okay, som man er, bliver man også bedre til at danne og være i relationer med andre mennesker. Det gælder ikke bare i forhold til søskende, forældre, venner og veninder, men også i det parforhold, der kommer om mange år. Et barn, der hviler i sig selv, bruger ikke så mange kræfter på at tilpasse sig og bekymre sig om, hvorvidt hun gør det godt nok. Det giver hende et helt naturligt overskud til at koncentrere sig om det, hun er i gang med – for eksempel når hun tegner, laver lektier eller bare skal sidde stille og høre efter.

Nus dit urolige barn

Som med alt andet er der også forskel på, hvor gode vi er til at blive rørt ved, og hvad vi får ud af det. Der er ikke forskel på drenge og piger i den sammenhæng. Men de børn, der hører til i den urolige ende, vil få mere ud af at blive rørt ved, end de børn, der er rolige, siger psykomotorisk terapeut Katrine Gøthche. Hun forklarer, at det er individuelt, hvor meget berøring et barn kan håndtere, og at det derfor er vigtigt, at du ikke bare krammer løs i tide og utide, men at du aflæser, hvordan lige netop dit barn reagerer på berøring.

– Børn er generelt gode til at sige fra. Deres følesans siger til, hvis det bliver for meget. Og det skal du respektere. Spørg eventuelt dit barn, om hun kan lide, at du aer hende på ryggen, eller hvor hun bedst kan lide at blive nusset, råder Katrine Gøthche.

Er dit barn et rigtigt nussebarn, kan du sikkert ikke give hende for meget nærkontakt. Men der er også børn, der helst ikke vil aes og bliver overstimuleret af for meget berøring. I stedet kan du gøre det indirekte, så kontakten ikke er hud mod hud, men for eksempel det varme vand i baljen. Husk, at jo blidere et kærtegn er, jo stærkere virker det på barnet, så måske vil hende, der ikke er et nussebarn, gerne have en kildetur – eller måske er en halv time i sofaen, hvor I ser tv sammen, lige det, der skal til.

Aldrig for stor til et kram

Selv om din lille pige eller dreng efterhånden bliver stor, er det godt at vide, at børn i princippet aldrig vokser fra at blive krammet og kysset. Selv voksne kan jo have brug for et kram, det ved vi alle.

Der kan dog sagtens være perioder, hvor dit barn siger ekstra meget fra over for dine fysiske kærlighedserklæringer. Især omkring syvårsalderen bliver mange børn mere selvstændige og får behov for at frigøre sig lidt fra far og mor og krammere.

– Berøring bliver ved med at være vigtigt, men selvfølgelig ændrer dit barns behov sig, i takt med at hun bliver større. Derfor er det en god ide at spørge dit store barn, hvad hun selv synes, og hvad hun godt kan lide, siger Ulla Dyrløv.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et godt selvværd

LÆS OGSÅ: Derfor skal din baby have kys og kram

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter