Hyld dine humørsvingninger

‘Din kælling!’, lød det fra bilisten, der kørte forbi mig på vejen. Jeg kunne mærke vreden skylle igennem mig fra det dybeste sted i min store gravide mave og op til mit ansigt, som blev rødglødende af raseri.

Hvordan kunne jeg gøre ham så sur? Cyklede jeg for langsomt? Havde mit lettere oppustede korpus forstyrret hans synsfelt? Selvom jeg egentlig ikke synes, at vrede skal behandles med vrede, så kunne jeg ikke lade ham slippe – jeg var alt for arrig. Derfor trådte jeg ekstra til i pedalerne og indhentede ham, for han holdt heldigvis for rødt ved lyskrydset længere fremme.

Da jeg nåede frem til den højtråbende billist, bankede jeg på ruden i passagersiden, og idet han kiggede ud på mig gennem ruden, sendte jeg simpelthen en kæmpe spytklat – samlet hele vejen fra maven og ud gennem min vrede mund – i en helt perfekt størrelse stor, der løb i tykke stråler ned ad ruden. Ta’ den, din mavesure mand!

Jeg indrømmer, at jeg lige nu krummer mine tæer tre størrelser mindre ved tanken, for lige så frydefuldt det føltes i øjeblikket, lige så skamfuldt var (og er) det efterfølgende.

– Du skal ikke skamme dig over det, siger jordemoder Anne Ruby, da jeg fortæller hende om situationen.

– Det er løvemor for fuld udblæsning. Vi har nogle urkræfter i os, som ofte kommer frem i en graviditet. De sørger for, at du beskytter dit barn. ‘Hvor vover du at tale sådan til mig, der bærer et barn’, kunne du lige så godt have råbt, siger jordemoderen.

Men det er da lidt sindssygt, at man kan blive så vred, at man benytter sig af lamametoden – at spytte når man føler sig truet eller vred?

– Mange kvinder har en tendens til at vende deres vrede indad i stedet for at rette den udad, som du gjorde. Nogle slår sig i hovedet med alt det, de gør forkert. De ville sige ‘nå ja, jeg cyklede måske også lidt langsomt, så det er min egen skyld’. Men du er ikke sindssyg, du forbereder dig bare til morrollen og lader urkraften råde, forklarer Anne Ruby.

Hormonella

Nu er det ikke, fordi jeg normalt vælter verdens uretfærdigheder ud over andre i fuld offentlighed. Jeg kender skam også alt til de selvkritiske røster. Som dengang jeg glemte at spise folinsyre-tabletter tre dage i træk, og jeg vågnede midt nat med svedperler på panden, fordi jeg var overbevist om, at jeg ville få et barn med rygmarvsbrok.

Panik! Og dengang jeg lavede en homerun til softball under fødselsforberedelsen, og mit sidste (vraltende) sprint medførte en fibersprængning i bækkenet. Jeg ringede hulkende til fødegangen, fordi jeg stensikkert havde knækket halsen på min endnu ufødte baby. (Det kan man ikke, beroligede jordemoderen mig). Kan du sige ‘hormonella’?!

– Der sker så meget med en kvindes krop under en graviditet, som også påvirker sind og humør, og man bliver nærmest tæppebombet med østrogen. Ens følelser bliver i anden potens. Hvis du bliver glad, bliver du ekstremt glad, og hvis du bliver sur, bliver du ikke bare sur, men rasende eller bundulykkelig, forklarer Søren Lunde, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital.

– Du bliver påvirket af mange slags hormoner under graviditeten, og især progesteron og østrogen følger dig igennem de ni måneder. Men det er særligt østrogen, som står bag de fysiske og mentale ændringer, forklarer han.

Det er dog forskelligt, hvordan og hvor meget kvinder reagerer på hormonerne.

– Nogle er mere hormonfølsomme end andre. Det kan vi også se, når vi lægger en hormonspiral eller anden prævention. Nogle kvinder får straks ømme bryster og uren hud, fordi de er mere hormonfølsomme. De vil typisk også kunne føle hormonerne stærkere under en graviditet, forklarer lægen.

Aha. Det er derfor, jeg kunne tude af lykke over, at min kæreste nussede mine fødder efter en lang dag på job, eller at han huskede at købe Cheerios (dem i forskellige farver) i den periode, hvor jeg udelukkende levede af morgenmadsprodukter. Og det er også derfor jeg kunne blive ekstremt vred på en mand, der råbte kælling.

Men der er ikke kun en fysisk forklaring på de hormonelle udsving, mener jordemoder Anne Ruby.

– Både vrede og gråd er tegn på sårbarhed, og jeg tror, det er naturens smarte måde at pakke gravide kvinder ud af al den teflon, de, og vi andre, er pakket ind i til hverdag. Kvinder er meget maskuliniserede i dag, og dyder som kontrol, målrettethed og organiseringstalent dyrker vi og bliver gode til. Det er bare ikke særlig attraktivt for en baby at komme ud til en supermaskuliniseret mor. En baby er ligeglad med, om vi når at komme i mødregruppe til tiden, eller om vi spiser rugbrødsmadder fem aftenener om ugen. Barnet vil have en mor, som det kan komme i kontakt med, og en mor, som er i kontakt med sig selv,

siger Anne Ruby.

Det forekommer dog alligevel en anelse skørt at skulle vælte mellem tusindvis af følelser gennem ni måneder. Og hvorfor er det overhovedet nødvendigt?

– Det er for at gøre dig klar til at modtage et lille, forsvarsløst barn. For at kunne det skal du være i kontakt med en stor mængde sensitivitet. Fordi dit barn er så hjælpeløst, er du nødt til selv at smage på den afhængighed og sårbarhed, barnet går igennem. Jo mere du selv mærker det, desto bedre kan du forstå dit barn og møde dets behov, siger Anne Ruby.

Så hyld dine hormonelt betingede humørsvingninger, kvinde! Og skam dig ikke over noget. Heller ikke en spytklat fra det vrede sted i halsen. 

LÆS OGSÅ: 10 tegn: Sådan spotter du en mor, der lige er vendt tilbage fra barsel

LÆS OGSÅ: 11 tips: Sådan overlever du den første tid som nybagt mor

LÆS OGSÅ: Graviditeten set igennem fars øjne