Kender du typen? Her er 5 klassiske typer af bedstemødre

1. Karrierebedstemoderen

Pension – det er noget, du kan gå på, når du bliver gammel! Og selvom du fået et hav af reklame-tryksager fra Ældresagen, har du ikke tænkt dig at melde dig ind i det grå guld lige foreløbig. For hvordan skulle din arbejdsplads fungere, hvis det ikke var for dig og din erfaring – og omvendt; hvordan skulle du fungere uden dit job?

Du har kæmpet dig frem på arbejdsmarkedet i en tid, hvor det ikke var en selvfølge, at kvinder forlod kødgryderne til fordel for direktionsgangen. På den måde er arbejdet blevet del af din identitet, så tanken om at skifte mødeblazer og excelark ud med forklæde og krydsogtværs ligger dig fjernt.

Du er ikke den, der rydder kalenderen, så snart dit barnebarn giver et host fra sig – det kan du ganske enkelt ikke – men når du endelig har tid til børnebørnene, går du til opgaven med samme iver som i din karriere. Du åbner gerne døren for overnatning i weekenden, og børnebørnene kan glemme alt om at blive pacificeret med fjernsyn og slik i lange baner, for du vil så gerne åbne deres små øjne for kunst, kultur og alt det andet, du selv brænder for. I har været på samtlige museer og tygget jer igennem Astrid Lindgrens samlede forfatterskab (Pippi Langstrømpe er jo en sund rollemodel!).

Det kan til tider være svært at skjule din undren over de unge mødres lyst til at bage økologiske bamseboller til børnehaven og tage 18 måneders barsel, for nu har du gennem et helt liv knust glaslofter for at sikre de kommende kvindegenerationer alle muligheder på arbejdsmarkedet. Det virker måske lidt utaknemmeligt, at de med deres morrolle bomber sig selv tilbage til 1950’erne. Hvor blev feminismen af? 

LÆS OGSÅ: Nye roller: Hvad sker der, når mor bliver til mormor?

2. Den altopofrende 

Du har drømt om at blive bedstemor i årevis og har sendt misundelige blikke mod samtlige ældre damer med barnevogne, du har passeret på din vej. Du græd af glæde, da de to streger var i hus, og allerede under graviditeten meddelte du, at samtlige fredage ud i fremtiden var ryddet, så du kunne have barnebarnet til en ugentlig overnatning.

Da dagen endelig oprandt, hvor de unge forældre ringede fra hospitalet og annoncerede, at arvefølgen var sikret, fandt du dit kald i livet. For det første fordi du slet ikke kan stå for det lille væsen, og for det andet fordi du er vokset op med de traditionelle værdier, som siger, at man selvfølgelig hjælper hinanden i familien. Du ser det som din pligt at udgøre en ekstra grundpille i de unge menneskers liv (og frydes måske også lidt i smug over, at de faktisk er afhængige af dig).

Du var en dedikeret mor for dine egne børn, men nu, hvor du er bedstemor og derfor ikke bærer hele ansvaret, nyder du at have tid til børnetempo og at bage, tegne og fodre ænder ved søen, uden at tænke på opvask eller vasketøj. For når du er sammen med dit barnebarn, må alt andet vente.

Du er med til samtlige bedsteforældrearrangementer, danseopvisninger og fodboldkampe, og når venner og bekendte spørger dig, hvordan det går, starter du som regel med ordene ‘mit barnebarn…’ Når du besøger den unge familie, fikser du lige strygetøjet eller svinger støvsugeren, for som du siger til dine veninder: ‘De unge har jo så travlt. Og hvad skulle de egentlig gøre uden mig?’

Indimellem undrer du dig over, at din datter eller svigerdatter bliver lidt sammenbidt, når du lufter din holdning om, at en to et halvtårig altså sagtens kan blive blefri (det var dine!) – for hvorfor dog ikke tage imod dine erfarne råd?!

3. Globetrotteren

Verden er en fest – og den er din fest! Efter et langt arbejdsliv med forpligtelser, rammer og rutiner har du endelig fået tid og råd til at udleve dine drømme. Hvad enten vinden blæser i retning af at udforske fjerne afkroge af verden, drikke sangria på en solstol på Costa del Sol, genopdage dig selv på et indisk yogakursus eller trave Europas storbyer tynde, kaster du dig ud i det uden de store bekymringer om alt det, du måtte gå glip af derhjemme. Indimellem kan du da godt ærgre dig lidt over, at dit næste eventyr kolliderer med barnebarnets fødselsdag, men Kilimanjaro bestiger jo ikke sig selv, og er det ikke også sjovt for ham både at få en fødselsdagssang på Facetime og et eksotisk postkort med en abeunge på?

Det med at sætte dig selv og dine egne behov til side er ikke liiiige dig, for som ung af 1960’erne er du vant til, at det nærmest er din pligt at dyrke ‘MIG’. De unge forældre har da luftet tanken om, at det ville være rart, hvis du ville tage lidt mere aktiv del i arvingens hverdag. Og du hjælper da også gerne, når du er hjemme, men faste aftaler om mormor- eller farmordage kan det ikke blive til, for man ved aldrig, hvornår der er billige billetter til Vietnam.

Du tænker, at børnebørnene også vil være der, den dag du fysisk ikke kan spænde vandrerygsækken på, og til den tid er du fyldt med rejseanekdoter, og kaminhylden vil bugne af sjove souvenirs, så det bliver sikkert rigtig spændende for dine – nu noget ældre og mindre besværlige – børnebørn at komme på besøg.

4. Hobbyisten

Du tænker med gru tilbage på dine egne forældre, som tilbragte den tredje alder i hver sin lænestol, bevæbnet med krydsogtværs og kaffe i en stue så stille, at kun bornholmerurets tikken vidnede om, at tiden trods alt stadig gik. Næh, det er nye tider, og selvom din dåbsattest efterhånden er godt gulnet i kanten, går du ind for at holde hjernen frisk og kroppen skarp.

Da du selv havde små børn, var der måske ikke så meget tid til fritidsinteresser, men nu, hvor ungerne er fløjet fra reden, roterer hele din hverdag og dit sociale liv om din nyfundne interesse for golf, havedesign, dans eller noget helt fjerde. Hobbyen passer og plejer du med samme passion og pligtopfyldenhed, som du i sin tid havde med på arbejde – så når din søn eller datter ringer og fortæller, at lillemanden har skoldkopper, er du ikke den, der uden videre smider golfsko eller havehandsker fra dig og kommer flyvende.

Du ved godt, at dine børn indimellem synes, at pensionist i dit tilfælde rimer lidt for meget på egoist – men du er vokset op i en kultur, hvor fokus flyttede sig fra fællesskabet til jeg’et, og den livsindstilling er blevet en del af dig. Derfor ligger det dig fjernt at reducere dig selv til et slags serviceorgan for dine børn og børnebørn – ligesom du retter enhver, der forsøger at sætte dig i bås som bedstemor. Selvfølgelig vil du gerne være sammen med familiens yngste – du vil bare helst vide det i god tid, så du kan forsøge at flytte din dansetime eller bookingen på golfbanen.

5. Den sammenbragte

Dengang du blev skilt og dermed fordoblede din børneflok, faldt det dig ikke ind, at det samme ville komme til at ske med dine fremtidige børnebørn (i endnu større målestok…). Mens din veninde har fem-seks stykker, som hun går op i med liv og sjæl, ser du måbende til, mens næste generation i din familie bare bliver ved og ved (og ved!) med at poppe små mennesker ud. Du prøver stakåndet at holde styr på dem alle sammen, og det er en god dag, når du kan du huske, om det er Anton eller Jacob, der fylder tre på lørdag – men hvad han i øvrigt ønsker sig, har du opgivet at hitte rundt i.

Udgifterne til og tidsforbruget på indkøb af dåbs-, fødselsdags- og julegaver er efterhånden så voldsomme, at du har kastet håndklædet i ringen, fastsat et beløb per barn og bedt forældrene selv om at købe den ønskede gave. Til stor frustration for de unge forældre, som i øvrigt allerede brokker sig over, at du ikke har lyst til en ugentlig bedstemordag eller stiller hyppigere op ved sygdom. Men helt ærligt, hvad skal du gøre?

Du vil gerne være noget for dem alle sammen, men du har hverken økonomi eller ugedage nok til at strø opmærksomhed, hånd-ører og en hjælpende hånd ligeligt ud over alle de små. Det kan give konflikter i familien, for uanset hvor meget du forsøger at fordele sol og vind lige, kan det aldrig helt lade sig gøre i praksis. Det er ikke, fordi du ikke elsker dine børnebørn – du vil bare hellere træde et skridt tilbage end at risikere at træde nogen over tæerne. Hvilket du nemt kan blive beskyldt for, så snart du giver tid og kærlighed til den ene og ikke de 23 andre… Suk!

Pssst! Hvis flere af typerne lyder bekendte, er det helt normalt. Vi er sjældent kun én type.

LÆS OGSÅ: Krea: 9 hjemmelavede julegaver til bedsteforældre

LÆS OGSÅ: 10 tip til god kommunikation med bedsteforældre

LÆS OGSÅ: Gaveguide: God gaveskik