Klæd dit barn på til at stå imod digital mobning

Sociale medier er fantastiske. Fantastiske, fordi de rummer uendelige muligheder, og børnene kan kommunikere med sine venner og sin familie, selvom de er flere hundrede kilometer væk, men de bliver også bedre til at stave, får et større ordforråd og lærer samtidig flere ord og vendinger på andre sprog.

Der er bare den lille hage ved hele det digitale univers, at rigtig mange børn oplever at gå hjem fra skole med en klump i maven, fordi de ikke vil til fodboldtræning eller ikke vil med til fødselsdagen i weekenden hos Laurits, fordi Martin fra klassen har mobbet eller sagt nogle rigtig grimme ting til og om dit barn.

Men ingen voksen har set det, for det er ikke sket i skolegården, i klasseværelset eller på fodboldbanen. Det er sket på Snapchat, på Facebook, på Instagram eller hvad ellers, børnene bruger af sociale medier.

For at undgå at dit barn ender i en situation med ondt i maven over dumme beskeder eller billeder, der florerer på de sociale medier, er det vigtigt at klæde det godt og grundigt på til at gebærde sig på de sociale medier.

Men hvordan gør man så lige det?

Vi har allieret os med Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår. Nedenfor giver hun dig nemlig de bedste tips til, hvordan du hjælper dit barn til at stå imod, sige fra og tackle situationer, når den digitale mobning er inden for dit barns rækkevidde.

Hvad er digital mobning egentlig?

Mobning på nettet og mobilen kaldes ’digital mobning’. Grundlæggende handler mobning altid om det samme, nemlig at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet eller gjort grin med. Men digital mobning på nettet og mobilen har nogle særlige kendetegn, som kan gøre mobning endnu mere komplekst:

• Tonen kan blive endnu hårdere end i skolegården, fordi deltagerne sidder bag skærmen og ikke kan se reaktioner fra den, det går ud over. Der er altså tale om ansigtsløs kommunikation.
• Mobning på sociale medier kan foregå hele døgnet, og man kan ikke slippe væk fra det ved bare at gå.
• Dem, der mobber, kan være anonyme.
• ’Hele verden’ kan se med, og derfor kan såkaldt ’hate’ og krænkelser være offentlige og cirkulere rundt i medierne. I den forbindelse er der også risiko for, at udefrakommende, man ikke kender, kobler sig på og deltager i mobningen.
• Mobning kan være både indirekte som trusler og hadebeskeder, men også mere usynligt i form af udelukkelse fra eksempelvis messenger-grupper, spil, eller hvis man bliver ignoreret ved ikke at få likes eller kommentarer, på et billede eller et opslag, man har lagt op.

Hvornår og hvor starter digital mobning?

Man kan ikke sætte alder på digital mobning, men vi ved fra undersøgelser, at der på mellemtrinnet forekommer mest mobning – altså når børn går i 4-6 klasse.

Børn i dag får tidligt adgang til nettet via mobiltelefoner, og så snart de har sociale medier, er der også risiko for at digital mobning kan finde sted. Væsentligt er det også at pointere, at børn, der er udsat for mobning, ofte også er udsat for mobning både i skolegården og på social medier.

Men hvad skal man sige til sit barn? 

Digital dannelse kommer ikke af sig selv, og det er derfor en rigtig god i de at være med på sidelinjen sammen med børnene, når de får sociale medier.

Man skal helt generelt tale med sine børn om, hvordan man skriver til hinanden – altså har en god tone, hvordan man husker det digitale fællesskab, og hvornår man kan komme til at gøre andre kede af det i en ’leg’ på nettet/sociale medier eller i et spil.

Det er også en rigtig god ide at følge op på snakke, der er blevet taget henne i skolen, men også at forældrene på tværs af klassen taler sammen om børnenes digitale trivsel. Derfor kan det være en stor fordel at have det som et punkt på dagsordenen til forældremødet.

Hvornår er et barn klar til at modtage hvilke information?

Små børn

Det er vigtigt, at børn i alle aldre har en opfattelse af, at de voksne kan og vil hjælpe, hvis man bliver udsat for mobning. Mobning er børnenes problem, men de voksnes ansvar.

Det er vigtigt at tale om, hvad der foregår mellem kammeraterne på nettet. Når børnene er små og skal lære at være på nettet, skal de voksne gøre det klart, at det er naturligt at hjælpe børnene, hvis der opstår konflikter i legen i et spil og på de sociale medier

Teenagere

Når børnene er teenagere, er det mere naturligt, at de ønsker privatliv, og at de ikke naturligt deler alt med deres forældre. De skal dog stadig vide, at de kan komme og drøfte dilemmaer med deres forældre, uden at forældrene fordømmer det, der optager de unge.

Det er også altid en god ide at tale med teenagere om aktuelle sager, som kan sætte deres digitale adfærd i perspektiv. Tag eksempelvis et emne fra medierne op og snak med dem om, hvad de tænker herom, om det kunne ske for nogen, de kender, eller om de kender til lignende sager.

På den måde får man snakket om noget vigtigt, uden børnene føler, at man snager direkte i deres privatliv.

Hvad er vigtigt at huske på som forældre?

Generelt tror vi (hos Børns Vilkår) ikke på kontrol, overvågning og forbud – det kan nemlig få den uheldige konsekvens, at børnene i givet fald ikke får lyst til at spørge om hjælp, hvis de alligevel havner i et dilemma. Spørg i stedet åbent, fordomsfrit og nysgerrigt ind til, hvad dit barn laver på nettet, og vær med, når dit barn starter op og skal lære at gebærde sig på nettet.

Husk, at du ikke behøver at være teknisk ekspert for at hjælpe dit barn. Du skal blot bruge din sunde fornuft og give gode værdier videre til dit barn – nøjagtig på samme måde, som når du lærer dit barn at indgå i sociale relationer i skolen og hjemme i legerelationer