Drop magtkampen ved middagsbordet
Børn kan sagtens leve af luftfrikadeller en hel uge. Derfor er der ingen grund til at lade de store kampe om maden ødelægge den gode stemning ved middagsbordet. Som regel vokser børnene fra at være kræsne.
Familien er samlet efter en lang dag og sætter sig til bordet for at hygge sig med aftensmaden. Men den gode stemning bliver hurtigt spoleret af lillesøster, der nægter så meget som at smage på maden. Hun har ved første øjesyn besluttet sig for, at hun ikke kan lide den. Og dermed basta.
Magtkampen er begyndt.
Mor bliver irriteret og skælder ud. Lillesøster bliver endnu mere stædig, og så bliver far også vred. Nu nægter lillesøster ikke bare at spise, men også at adlyde sine forældre. Situationen er gået i hårdknude. Forældrene vil have hende til at spise, for man går jo ikke sulten i seng. Men mest af alt føler de sig afvist, fordi hun ikke vil spise noget, og frustrerede over, at hun ikke gør, som de siger.
For i virkeligheden handler problemet med kræsne børn ikke så meget om ernæring. Det er i højere grad et socialt og opdragelsesmæssigt problem, mener klinisk diætist Kit Henningsen.
Så længe børn spiser lidt fra hver del af madpyramiden og er sunde og velfungerende, er der ingen grund til bekymring. Børn kan sagtens leve af luftfrikadeller en hel uge, hvis bare de spiser ugen efter. Og der er ingen børn, der dør af at gå i seng uden aftensmad engang imellem, siger diætisten.
Fjern fokus fra maden
Får dit barn nok at spise?Bliv enige indbyrdes
Skeptiske – ikke kræsne
Madvaner: Derfor er dit barn kræsentHjælp barnet ud af rollen
Hvis man først er nået dertil, hvor man opfatter det som et problem, at ens barn er kræsent, er det vigtigt ikke at fastholde barnet i den rolle. Så selv om man i de fleste tilfælde ikke behøver bekymre sig for barnets helbred, skal man arbejde med problemet, mener Kit Henningsen.
For når barnet bliver større, kan det udvikle sig til et socialt problem. For eksempel hvis man ikke kan spise hjemme hos sine kammerater, fordi man ikke kan lide maden.
– Det kan ende med at blive et socialt problem, fordi man jo ikke er så velanset, hvis ikke man spiser den mad, der bliver sat på bordet. I vores kultur afviser man jo lidt dem, man er på besøg hos, hvis ikke man spiser den mad, de serverer for en, siger Kit Henningsen.
LÆS OGSÅ: Børn med i køkkenet: Hvad kan de lave hvornår?
LÆS OGSÅ: Kræsen: Sådan får I madglæden tilbage i familien
LÆS OGSÅ: Sådan får du din baby til at spise grøntsager