Min fødsel: "Jeg fødte, inden jeg nåede at spise min burger"

Efter en dejlig sommer med stor mave og godt humør var ventetiden ved at gå mig på. Vi nåede både bryllupper og runde fødselsdage i tiden omkring – og efter – min termin, og det føltes, som om at den dag, jeg skulle være mor, aldrig ville komme. 

Barnets køn: 8 fordele ved at vælge en overraskelse

Da jeg var gået 11 dage over tid, fik jeg piller til at modne livmoderhalsen, men to dage senere var der stadig ikke noget nyt på ve-fronten. Vi vendte tilbage til Rigshospitalet, og jordemoderen konstaterede, at jeg ikke havde åbnet mig særligt meget, men livmoderhalsen gav sig, da hun løsnede hinden, så hun tog vandet, og jeg mærkede endelig det første tegn på, at jeg skulle føde mit første barn.

LÆS OGSÅ: Er kun den dyreste barnevogn god nok?

Min tålmodige kæreste og jeg fik at vide, at vi skulle gå en tur, spise noget mad og hygge os, mens vi ventede på veerne. Den besked tog jeg lidt slukøret imod, da jeg ikke kunne overskue at gå ud i verden iført det kæmpebind, jeg havde fået ‘monteret’, som ikke gjorde min vralten mindre. 

Veer på vej ud af elevatoren

Pressetrang og overskud

Og så kom pressetrangen som sendt fra himlen. Endelig kunne jeg finde tilbage til mig selv. Jeg kunne snakke, se mig omkring, smile til min søster, klemme min kærestes arm kærligt og give den hele armen med at presse. I den anden ende var jordemoderen imponeret over den fremskredne fødsel, og hun bad mig heldigvis ikke om at holde igen, så jeg pressede mig blå i hovedet, hver gang jeg fik trangen. Det var så fedt. Jeg kunne mærke barnet bevæge sig nedad, stille men støt, og pludselig kunne mine tilskuere se toppen af et lille behåret hoved. Jeg rakte ned og mærkede for første gang den lilles hoved. 

Pludselig var hele hovedet ude, og efter et eller to pres mere havde jeg mit barn i armene. Min datter. Blå og hvid, varm og fedtet, skrigende og helt vidunderlig. Fødslen havde taget fire timer, fra vandet gik, og min store, sunde datter og jeg havde klaret det hele uden skrammer. Jeg var pavestolt og følte mig stærkere end nogensinde før, og jeg havde den der helt ubeskrivelige lykkefølelse. Min datter skreg og suttede uden problemer fra starten af, og vi kunne trygt forlade fødegangen samme aften. 

LÆS OGSÅ: Sådan viser du kærlighed til dit barn

LÆS OGSÅ: 11 ting du aldrig bør gøre med din baby

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Nytårsfesten blev beriget med lille Frederik