Sandt eller falsk: 14 myter om babys mave

Denne artikel er oprindeligt bragt d.  30. oktober 2014. Efter aftale med Dorte Fischer er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

Det er aldrig særligt sjovt at se sin lille baby vride sig og være stærkt påvirket af mavesmerter, mens du desperat forsøger at lindre det lille menneske med diverse gode råd, du har fået med på vejen. Vi har derfor allieret os med sundhedsplejerske Dorte Fischer, som faktatjekker 14 myter om babys mave - så både du og din baby kan få ro i maven. 

Myte 1: Det er helt normalt, at babyer har ondt i maven

Den er (desværre) god nok. Mens dit barn lå og hyggede sig i din mave, fik han mad gennem blodet, så når han kommer til verden, er mavetarmsystemet fuldstændig nyt og uprøvet. Hvor det i ni måneder har været foldet sammen, skal det nu åbne sig og vænne sig til, at mad og luftbobler pludselig begynder at passere igennem. Denne kickstart kan godt give mavekneb – for nogle mere end andre.

Myte 2: Drenges maver er sartere end pigers

Nej, der er ikke flere drenge, der har ondt i maven end piger. Men myten kunne godt stamme tilbage fra dengang, man sagde, at drenge var det svage køn. I gamle dage døde der simpelthen flere drengebørn end piger, og de samme sygdomme slog drengene væsentlig mere ud end pigerne. Årsagen ligger i kromosomerne. Pigernes to xx’er kan så at sige dække hinanden ind, mens drengene med deres xy’er ikke har den mulighed. Men i dag kan det hele klares med medicin, og dit drengebarn er derfor nøjagtig lige så robust som naboens pigebarn.

LÆS OGSÅ: Guide: Amningens ABC

Myte 3: Zoneterapi er godt mod babys mavesmerter

Tja, din sundhedsplejerske må ikke som sådan anbefale zoneterapi eller andre alternative behandlingsformer, for noget videnskabeligt bevis for metoderne er der ikke. Mange forældre oplever dog en gavnlig effekt af at tage en tur forbi den lokale klinik og få baby trykket under fødderne – ligesom andre har gode erfaringer med at konsultere en kiropraktor eller en kranio-sakral-terapeut.Et skudsikkert trick til at sætte en stopper for mavebøvleriet er det ikke, men om ikke andet kan det give dig selv en ro at have gjort noget aktivt for at komme det lille hjælpeløse myr til undsætning.

Myte 4: Dit barn får ondt i maven, hvis du spiser jordbær

Det er der faktisk noget om. Ikke at din nyfødte vræler i smerte, så snart du sætter tænderne i det røde bær. Men gennem mælken fodrer du dit barn med alt, hvad du selv spiser, og nogle børn reagerer på bestemte fødevarer som jordbær, vindruer, mørk chokolade, kål og chili. Men inden du løber skrigende ud af grøntafdelingen, så husk, at man i dag siger, at ammende kvinder kan spise alt med måde.Er dit barn en dag ekstra ked af det, så tænk over, hvad du har spist. Frådede du en hel bakke nyplukkede jordbær til eftermiddagshyggen, kan det være det, der generer dit lille pus. Og nej, du kan ikke vænne det lille tarmsystem til at indtage enorme mængder chokolade ved at spise det under graviditeten – for derinde kommer madpakken jo gennem blodet og ikke gennem tarmen.

Myte 5: Hvis baby får for meget mad, får han ondt i maven

Ikke helt – og så alligevel. De første 14 dage kan du simpelthen ikke amme for meget. Herefter har dit barn – og hans mave – godt af en pause ind imellem. Så hvis du efter to måneder stadig sidder lænket til sofahjørnet med din lille sugemalle hægtet til brystet i døgndrift, kan det godt give ubehag.

På samme måde som din mave har brug for ro ind imellem, ligeså har dit barns. Men rolig nu – lad være med at gå helt i den anden grøft, hvor du ammer hver tredje time på minuttet i ren og skær frygt for maveproblemer. Laver de små læber suttebevægelser en time efter sidste amning, så knap endelig op igen. Ellers risikerer du, at baby græder af sult.

LÆS OGSÅ: 42 tips til babys mad det første år

Myte 6: Det gør ikke noget, at der går en uge uden stort i bleen

Den er god nok. Den første måned til halvanden kan du snildt skifte lorteble 10-12 gange i døgnet, men derefter stabiliserer det sig. Og så kan dit ammebarn faktisk tage op til ti dage i træk uden resultat i bleen, før man kan tale om egentlig forstoppelse. Har du et flaskebarn, skal han derimod have afføring hver dag, for i modsætningen til brystmælk er modermælkserstatning en ensartet og konstant dosis, der kræver daglig levering.

Går dit ammebarn mere end ti dage uden det mindste splat forneden, eller virker han ked af det og irritabel, skal du tale med din læge eller sundhedsplejerske, som har gode råd til at få sat gang i sagerne.

Myte 7: Ondt i maven er årsagen til kolik

Direkte oversat betyder kolik ret og slet ondt i maven. Det er da også en udbredt teori, at et umodent mavetarmsystem er årsagen til, at nogle babyer er utrøstelige mange timer om dagen i deres tre første levemåneder. Men der er intet videnskabeligt belæg for at sige, at maven er synderen hver gang. De langvarige skrigeture kan lige så godt have rod i overstimulering, træthed eller sult – eller noget helt fjerde, som du måske aldrig finder svaret på, hvad er.

LÆS OGSÅ: Test om din baby har kolik

Myte 8: Du kan kende mavesmerter ved, at din baby krymper sig sammen

Holder ikke. Du vil sikkert opleve, at din baby ofte krymper sig sammen i sine første levemåneder – det er et levn fra tiden i livmoderen, hvor han lå i konstant kluddermor. Så når han folder sig sammen, er det en måde at søge tilbage til trygheden og varmen fra din mave, at udtrykke sit ubehag over et eller andet og sige ‘jeg er træt’, ‘jeg vil ikke lege mere’, ‘jeg vil sidde på en anden måde’ eller noget helt andet.

Med andre ord kan du ikke se på dit barn, om han har ondt i maven – til gengæld kan du høre det på de højlydte vræl. Desværre kan gråden jo også have så mange andre årsager, så et stensikkert signal får du med andre ord ikke.

LÆS OGSÅ: Bliv klog på gylp

Myte 9: Modermælkserstatning kan give ondt i maven

Øv, øv, det er faktisk rigtigt. Hvorimod brystmælken undervejs i amningen ændrer konsistens fra tynd til fed, har modermælkserstatning en konstant og jævn konsistens. Det er lidt hårdere for maven og kan give lidt forstoppelse og deraf følgende ubehag. Oplever du det, kan du prøve at skifte til et andet mærke og se, om det passer den sarte mave bedre.

LÆS OGSÅ: En god mor giver flaske

Myte 10: D-vitaminer kan give ondt i maven

Det er usandsynligt, at D-vitaminer er den direkte årsag til mavesmerter. Undersøgelser har vist, at kun omkring én ud af en million direkte ikke kan tåle de små dråber. Når det er sagt, kan det jo ikke skade at forsøge at skifte mærke. D-dråberne er nemlig tilsat forskellige olier, og det kan jo være, at kokosolien i ét mærke passer bedre til din babys tarmflora end olivenolien i et andet.

Myte 11: Sukkervand hjælper mod mavesmerter

Ja. En lille smule sukker opløst i kogt vand virker let smertestillende. Du kan sikkert huske, at din baby fik en lille tår sukkervand, inden han skulle prikkes i foden til PKU-testen som helt nyfødt. Det er netop, fordi den søde smag afleder babys opmærksomhed fra det, der gør ondt. Når det er sagt, skal du ikke begynde at blande litervis af sukkervand – just in case. Men det kan have en gavnlig effekt at give en lille teskefuld af den søde væske et tidspunkt på dagen, hvor dit barn normalt græder meget.

LÆS OGSÅ: Amning: Babys første nat uden mælk

Myte 12: Du skal bøvse din baby af, ellers får han ondt i maven

Niks, det er en myte fra gamle dage. Dengang din svigermor ammede, vandrede hun sikkert hektisk rundt i timevis for at få lillemanden til at levere den store finale i form af en bøvs. Det skulle man, for babyer sluger jo luft, når de får bryst eller drikker flaske, og skal den luft passere gennem tarmen, kan det gøre nas. Det kan det sådan set stadigvæk, men i de seneste år er vi blevet meget mere bøvse-large.Holdningen er, at kommer luften ikke ud i den ene ende, kommer den sikkert ud i den anden. Så sker der ikke noget, efter du pligtskyldigt har siddet og klappet vidunderet på ryggen i fem minutter, kommer boblen nok af sig selv som en prut. Når det er sagt, er der børn, der har behov for at bøvse. Så bliver dit lille barn helt ulykkelig, hvis det lille ‘tak for mad’ ikke indfinder sig, er det bestemt en god ide at gøre en ekstra indsats på bøvse-fronten.

Myte 13: Kamillete er godt mod ondt i maven

Kamillete blev før i tiden anvendt til at lindre og berolige babys mave - dog uden noget videnskabeligt bevis for kamilleteens gavnlige effekt mod irriterede babymaver. Men det er ikke længere en anbefaling at give små børn kamillete - faktisk fraråder Fødevarestyrelsen det helt, da kamillete kan indeholde naturlige plantegiftstoffer, som kommer fra ukrudtet i de marker, hvor kamilleteen høstes. Stofferne hedder Pyrrolizidin-alkaloider (PA) og kan særligt påvirke leveren. Kogende vand kan trække PA ud af teblade som f.eks. kamille, rooibos, mynthe, fennnikel, grøn te og specielle urteteer.

PA-holdige fødevarer kan være giftige for leveren, være kræftfremkaldende og skadelige for arveanlægget.

Derfor fraråder Fødevarestyrelsen kamillete og te generelt til små børn under tre år.

Myte 14: Det hjælper at massere maven

Det er der faktisk noget om. Modsat de fleste voksne finder dit barn beroligelse og trøst i at blive rørt på det sted, hvor det gør ondt. Når du skiftevis masserer maven med urets retning og skubber benene lidt opad, sætter du tarmbevægelserne i gang. Så er det pludselig meget nemmere for dit barn at komme af med den prut, der sidder derinde og driller.