Grænser: Sådan siger du nej til en 1-årig

Nu har i månedsvis haft en baby, der ikke kunne meget andet end at ligge på et tæppe og fægte til noget legetøj og måske skubbe sig frem i et adstadigt tempo. Uden at prøve grænser af.

Men når dit barn passerer sin første fødselsdag, begynder han at komme langt hurtigere omkring og pille ved ting, han ikke må. Han vælter måske bøgerne ud af reolen og flipper skråt, hvis du siger nej.

Du kan pludselig glemme alt om at aflede ham med et stykke ‘spændende’ legetøj. Det kræver sin mor at takle en viljestærk tumling.

LÆS OGSÅ: Test: Hvilken forældretype er du?

- Først og fremmest handler det om at se og forstå dit barn, forklarer Else Buhl, der er marte meo- og psykomotorisk terapeut på Afspændingspædagogernes Aftenskole, hvor hun blandt andet vejleder nybagte forældre i samspillet med de små.

Provo-baby?

For at forstå din tumling er det vigtigt, at du ved, at han ikke provokerer dig med vilje. Han har nemlig intet begreb om, at det er besværligt for dig, når sukkerskålen ryger på gulvet, eller mobilen bliver fedtet ind i banan.

- Vi kommer let til at tænke, at vores børn er respektløse eller gør tingene for at drille. Men sådan er det ikke, fastslår Else Buhl.

- Små børn er styret af lyst og nysgerrighed. De vil undersøge verden og tænker ‘hvad mon der sker, hvis jeg vender den her skål på hovedet?’.

For en etårig går det ud på konstant at handle på sin lyst og undersøge verden, mens du sikkert tænker ‘pyha – han er alle vegne!’.

- Ser dit barn en ledning, skal han hen og hive i den – fordi han kan. Han må simpelthen undersøge alt, for det er forudsætningen for at forstå den verden, der omgiver ham, forklarer Else Buhl.

Også i toårsalderen er dit barn nysgerrig på, hvordan alting fungerer. Samtidig får han en mere nuanceret opfattelse af sig selv og øver sig nu i at finde ud af ‘hvad er mig, og hvad er de andre’. Derfor kan han finde på at vende sukkerskålen for at finde ud af, hvordan du reagerer. Ikke for at drille, men for at lære dine reaktioner at kende ved at afprøve dem igen og igen.

Sæt grænser – uden at være skrap

Selv om tumlinger ikke er frække med vilje, er det alligevel afgørende, at du allerede i vuggestuealderen lærer dit myr, hvad du vil og ikke vil have – så dit barn lærer om både den kultur, han vokser op i, og at håndtere et nej uden at flejne ud.Når du siger nej til dit barn, giver det ikke mening at være skrap eller skælde ud. Derimod skal du være t-y-d-e-l-i-g. Det nytter ikke, at du smiler, samtidig med at du siger ‘nej, det må du ikke’, for så tror dit barn, at du leger og laver sjov.Det kan være svært i starten – især hvis du ikke helt kender dine egne grænser og ikke kan gennemskue, om det egentlig er okay, at han leger en smule med den mobil.

- Som mor er du også selv i gang med en læringsproces. Kommer du til at sige ja til noget, du bagefter fortryder, må du lære af det og sige nej fremover, siger Else Buhl.

Hold fast i dit nej

Det er betydningsfuldt at have klare regler. Hold fast i dit nej, så du ikke giver efter og alligevel tillader dit barn at lege med mobilen eller giver lov hver anden gang. Er reglerne tydelige, er det lettere for din tumling at forstå, hvad der er okay.Du skal dog ikke forvente, at den lille bandit begynder at forstå og huske, hvad han må og ikke må, før han kommer i børnehave. Et vuggestuebarn har en kort hukommelse, og hjernen koncentrerer sig om det, der er spændende her og nu.

- Ofte skal børn have gentaget et budskab mange gange – måske 200 – inden de begynder at lære, at de ikke må, siger Else Buhl.

- I stedet for at forvente, at dit barn gør, hvad du beder det om, bør du sætte handling bag dine ord. Hvis du beder dit barn lade sukkerskålen være, og han tager den en gang til – så sig ‘nej’, og stil sukkerskålen uden for hans rækkevidde, råder Else Buhl.

Se dit barn i øjnene

Det er også en god idé at gå ned i knæ og se dit barn i øjnene, så du er sikker på, at han forstår det, du siger. Men lad være med at tvinge ham til at se dig i øjnene.

- Du kan invitere til det og sige ‘Lucas, vil du kigge på mig’ – men han skal ikke tvinges. Hvis du ser vred ud, vil dit barn automatisk kigge væk som en slags beskyttelse, forklarer Else Buhl.

Når du siger nej til din tumling, så undgå at pakke budskabet ind i for mange ord. Sig det så kort og enkelt som muligt, ellers forplumrer du budskabet, og forsøg ikke at tale dit barn til fornuft, mens han ligger og skriger på gulvet. Det er mission impossible.

- Du kan ikke tale fornuft til følelser. Så længe dit barn er følelsesmæssigt påvirket af dit nej, kan du kun hjælpe ham ved at sidde tæt på og være parat, når han får brug for at blive trøstet, forklarer Else Buhl.

Brug enkle forklaringer

Din toårige kan du forklare lidt mere end din etårige – men stadig kun med enkle sætninger. Hvis dit barn rækker ud efter glasvasen, kan du for eksempel sige ‘nej, jeg er så glad for vasen, så den må ikke gå i stykker’. Dog er det en god idé at skrive dig bare øret, at du ikke kan forvente af din tumling, at han forstår årsagen til, at du siger nej.

- Sig ikke ‘du kan jo nok forstå, at vasen ikke må gå i stykker, for den er dyr’. Så føler dit barn, at han var forkert, fordi han ikke vidste det. Han ved ikke engang, hvad ‘dyr’ betyder, eksemplificerer Else Buhl.

Dit barn skal gradvis lære at takle et nej. Det har han ikke været vant til, for som baby fik han jo opfyldt hvert et basalt behov med det vuns. Men jo mere nærvær du har med dit barn, og jo mindre irriteret du bliver, når han flipper ud over dine nej’er, jo hurtigere lærer han at håndtere dem.

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: Er I altid enige?

3 fælder, du bør træde uden om

Dit barn er ikke uartig

Pas på, du ikke tillægger dit barn hensigter og opfatter ham som fræk eller respektløs. Han er mindre, end du tror, og han er bare vildt nysgerrig og har en stærk vilje til at udforske verden.

Drop smilet, når du siger nej

Det gør dit barn forvirret, hvis der ikke er overensstemmelse mellem det, du siger, og din mimik. Se ikke vred ud, men hav et roligt, neutralt ansigt, og sig tydeligt, at du ikke vil have det.

Drop skældud

Skæld ikke dit barn ud. Det virker ikke, og I bliver begge kede af det. Bliver du vred og kommer til at råbe, så vend tilbage til dit barn, og sig ‘nu er mor ikke vred mere’.

LÆS OGSÅ: Sådan stiller du krav til dit barn