Opdragelse: "Her bestemmer mor og far"

Hos Kamilla og Jan har børnene plads til at være selvstændige, men de voksne bestemmer rammerne, og et nej er et nej. Klare grænser skaber trygge børn, mener parret. 

Når familien Heinze spiser aftensmad, sidder alle – både mor, far, Leander på fem år og Lenora på to år – ved bordet. Men nogle gange kan Lenora have svært ved at sidde stille, og så går hun fra bordet. Første gang siger Kamilla ‘hov, Lenora, er du ikke sulten mere?’ Anden gang siger hun, at nu er det sidste chance for at få mad. Tredje gang bliver maden fjernet. 

– Vi giver dem altid tre chancer, så de lige får lov til at finde ud af, hvad det handler om, men hvis de bliver ved, skal de vide, at der er en konsekvens, og det er, at vi tager dem væk fra det, de gerne vil. De ved, at vi mener det, og efterhånden har de også lært at blive siddende, fortæller Kamilla. 

Klare grænser

Alle har pligter

Opdragelse af trygge børn

Det kan være hårdt at holde fast på et nej eller fjerne tallerkenen med mad, når man har givet tre chancer. Og Kamilla kan godt føle sig som en streng mor. 

– Men vi holder fast. Jan har prøvet at mangle klare grænser, mens jeg har haft tydelige grænser, og dem vil vi gerne føre videre med en mere rummelig overbygning, hvor et nej er et tydeligt nej, fordi man så kan føle sig tryg ved, at mor og far ved bedst, siger Kamilla, der godt kan komme til at råbe ad børnene, især når storebror slår lillesøster, men hun mener, der er plads til både glade og vrede følelser, så længe man kan tale om det bagefter og sige undskyld til hinanden.

– Det vigtigste er at lære vores børn frihed under ansvar. De skal være selvstændige inden for de rammer, som de voksne har bestemt, og de skal give plads til andre mennesker. Det giver tryghed, og vores børn virker trygge og opfører sig pænt – selv om de selvfølgelig også tester grænserne.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Skal piger og drenge behandles ens?

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Lær dit barn at være optimist

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ