Praktiske råd til vuggestuedebuten
Glemte gummistøvler og daglige diskussioner af hente-bringe-problematikken. Der skal ikke meget til at vælte dit humør, når I begynder på hverdagslivet. Få en god og glad start med ni praktiske forberedelser, så jeres nye liv glider lettere.
1. Ekstra tøj
Dit barn skal have skiftetøj med. Der skal ligge ekstra body, strømper, bukser og trøje parat, hvis yoghurten kommer på tøjet, eller dit barn hopper i en vandpyt. Du risikerer, at Emil kommer hjem i lyserød kjole to numre for stor, hvis han ikke selv har skiftetøj liggende. Hvis barnet sover ude, vil han desuden have brug for vanter og hue og en varm trøje om vinteren. Hvis børnene sover inde, bliver de ofte lagt i body, trøje og måske strømpebukser. Spørg i institutionen, hvad praksis er. Husk at erstatte det brugte tøj fra bunken, når det kommer i brug. Det er drønirriterende for pædagogerne at stå og mangle strømper i størrelse 22.
2. Sut med navn
Bruger dit barn sut, kan det være en god idé at få lavet én eller flere med navn på. Så er du sikker på, at junior sover til middag med sin egen sut i munden.
3. Ekstra regntøj og sutsko
Jo mere du skal huske at fragte frem og tilbage fra vuggestuen dagligt, jo mere stressende føles det. Det er lettere, end du tror, at komme hjem uden sutsko og af sted uden gummistøvler. Køb et ekstra sæt af hver, og spar dig selv for én af listerne i hovedet.
4. Navn i tøjet
Et sikkert skridt mod popularitet hos vuggestuens personale er at sørge for tydeligt navn i tøjet. Især jakke, flyverdragt, huer, vanter, sutsko og støvler skal være mærket. Det sparer tid for de voksne, som kan bruge deres overskud på dit barn.
5. Særlige vaner
Fortæl, hvis dit barn sover med en særlig bamse. Eller har brug for lidt tid i et sofahjørne efter middagsluren for at vågne rigtigt. Måske har han børneeksem og skal have creme på, hvis de vasker ham i hovedet efter maden? Hold dig ikke tilbage. Gode informationer hjælper personalet med at forstå dit barns behov bedst muligt.
6. Du henter, jeg bringer
Sæt jer ned, og lav en realistisk plan for, hvem der henter og bringer hvornår. Måske skal jeres snak begynde med, at I afklarer, hvor længe barnet skal være af sted, for hvis du mener, at syv timer er rigeligt, mens far synes, at junior leger fint fra 7.30-16.30 i vuggestuen, må I begynde kompromisset dér. En klar aftale for eksempel for en uge frem om, hvem der har morgen og eftermiddag, giver jer begge ro i sindet.
7. Indflydelse
Du kan overveje at melde dig til forældrebestyrelsen, hvor du kan få indflydelse på pædagogik, sundhed og arrangementer i løbet af året. Bestyrelsen kan også være et godt forum at møde forældre til dit barns legekammerater. Jo bedre I kender hinanden, jo nemmere bliver det med tiden at have hinandens unger på besøg, med til svømning og så videre.
8. Kend børnene på stuen
“Har du leget med den lille dreng i dag (hvad hulen er det nu, han hedder?)?” Det er lettere at tale med dit barn om hans dagligdag og oplevelser, hvis du har et overblik over kammeraterne. Bed om en navneliste, og øv dig de første dage, hvor du alligevel er meget i institutionen. Det bliver rart siden hen at vide, hvem der er hvem (og på et tidspunkt er det for pinligt at spørge).
9. Bogen om min familie
En del vuggestuer beder om nogle billeder af mor og far, søskende og måske nære bedsteforældre. Gerne klistret ind i en lille bog. Det giver pædagogerne mulighed for at snakke med dit barn om familien med et konkret udgangspunkt. For nogle børn hjælper det med et billede af og en snak om mor, hvis man lige savner hende lidt.