Saszeline Emanuelle Dreyer: Den ‘rigtige’ måde at være mor på findes ikke
For sangerinden Saszeline Emanuelle Dreyer er det vigtigt at huske på, at ikke to mødre er ens. For hende skal man selv mærke efter, hvad man synes er bedst for sit barn. Læs hendes tanker om livet som mor og graviditeten her.
Hvad er det bedste ved at være blevet mor?
Kærligheden til mine børn, som er mine vigtigste læremestre. Alt det, man ikke har lyst til at se i øjnene ved sig selv, bliver man tvunget til at se på i forholdet til sine børn, og personligt er jeg blevet et bedre menneske, efter jeg er blevet mor.
Hvad tænkte du, da dine børn kom op til dig efter fødslen
Både med Sean og Dexter var min første tanke ‘wooow, du er hel!! Du trækker vejret, du har ti små fine fingre, ti bitte små tæer og en fin lille mund, som allerede kan finde ud af at tage fat og sutte’. Jeg var bare så lykkelig over, at de var sunde og raske. Det var jeg høj på i flere dage.
Hvordan var fødslerne?
Hvordan var dine graviditeter?
Jeg er ikke en af dem, som synes, det er fedt at være gravid. Der sker så store ændringer, både indeni og udenpå – hormonelle forandringer, følelser og bekymringer, men selvfølgelig også glæden ved det store kapitel, som er ved at starte. Det hjalp at skrive mig igennem det, så det gjorde jeg rigtig meget på min blog.
Hvad ville du gerne på forhånd have vidst om livet med børn?
Man ved jo godt, inden man bliver gravid, at der skal skiftes bleer, ammes og trøstes og senere smøres madpakker, børstes tænder, renses sår og så videre. Men det kan stadig overraske mig, hvor meget det kan bekymre mig, om jeg former mine drenge ordentligt følelsesmæssigt og mentalt. Måden, min opdragelse påvirker mine børn psykisk, og udfaldet af det er så abstrakte størrelser, som jo først vil vise sig senere i livet.
LÆS OGSÅ: Min fødsel: "Hun måtte tilkalde en læge, da jeg var…
Hvad kom mest bag på dig ved at blive mor?
Hvad er dit bedste råd til kommende mødre?
Lad være med at falde i ‘speltmorfælden’ og prøve at gøre alting perfekt, for den ‘rigtige’ måde at være mor på findes ikke. Du kan google alting eller spørge dine veninder og din mor, men det vigtigste er at mærke efter og finde ud af, hvad du selv føler fungerer for dig. Du skal jo være den bedste mor for din baby, ikke for andres. Så følg din mavefornemmelse.
LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen: “De er små i så kort tid, så NYD det!”
LÆS OGSÅ: Gunnvør Dalsgaard: Jeg kunne ikke overskue at få børn med en ny mand
LÆS OGSÅ: Far til tvillinger: "Det er hårdt, vildt og sindssygt"