Skal du sættes i gang?

Skal du sættes i gang?

Hvad nu hvis baby ikke vil ud? Nervøsiteten for at blive sat i gang er helt normal. Her får du facts og overblik, så du kan slappe af, hvis det skulle ske for dig.

Faktaboks

  1. trin: Du får en stikpille, som blødgør livmoderhalsen. Indstil dig på, at det kan vare en rum tid, inden der sker mere. Adspredelse er vigtigt i denne fase.

  2. trin: Når livmoderhalsen er udslettet, og du har åbnet dig lidt, tager jordemoderen vandet ved forsigtigt at prikke hul på fosterhinden. Prikket gør ikke ondt, men det skulle gerne give veer, som virker.

  3. trin: Hvis du endnu ikke har gode veer, får du et drop i armen med vestimulerende hormon. Det føles som en almindelig blodprøve, og du kan bevæge dig rundt med droppet.

    Hindeløsning: I nogle tilfælde kan jordemoderen som allerførste skridt køre en finger rundt i livmodermunden for at løsne fosterhinderne i den nederste del af livmoderen. Det kræver, at livmoderhalsen er forkortet og blød – altså at kroppen er ved at gøre sig klar til fødsel. Hindeløsning er ikke fast procedure, men bruges i nogle tilfælde efter et skøn fra din jordemoder.

Den magiske dato på kalenderen er for længst passeret, og uroen vokser. Skal jeg mon sættes i gang?

Faktaboks

… efter 42 fulde uger, hvor moderkagen i nogle tilfælde kan sætte ud, og barnet får for lidt næring. Alle gravide får tilbudt igangsættelse på dette tidspunkt.

… ved svangerskabsforgiftning, eller hvis barnet af en eller anden årsag ikke vokser, som det skal.

Faktisk er det meget almindeligt at gå over tid, og man regner det for normalt at føde mellem tre uger før og to uger efter termin. Så der er ingen grund til panik, blot fordi du nærmer dig uge 42.

Ender det med en igangsættelse, kan du være helt rolig. En igangsat fødsel er ikke mere smertefuld end en fødsel, der går i gang af sig selv.

Har du hørt rædselsberetninger om lange, smertefulde fødsler, der var sat i gang, så handler det ofte om, at kvinderne regner deres fødsel fra det øjeblik, de møder på hospitalet og føler en rumlen i maven.

De virkelig krasse veer står sjældent på i døgndrift, siger jordemoder Birgit Plough, der har taget imod spædbørn gennem 25 år. Hendes bedste råd til dig, der gruer for at blive sat i gang, er meget enkelt: Du skal prøve at koble hjernen ud af maven.

“Du skal ikke være helt koncentreret om maven, men hellere forberede dig på, at der måske er rigtig mange timer, hvor vi bare skal slå tiden ihjel,” siger Birgit Plough og fortsætter:

“En igangsættelse er en proces. Vi forsøger at sætte en fødsel i gang, men vi ved ikke, hvornår det sker.”

Tålmodighed i starten

Fostervand og vedrop

Baby har sit eget tempo

Ingen ved præcis, hvorfor en fødsel går i gang, når den gør. Det ser ud til at være forskelligt fra kvinde til kvinde. Og derfor skal der være en god grund til at gribe ind i naturens gang.

“Du bliver ikke sat i gang den 23. december, fordi du ikke gider at føde juleaften. Hver gang vi blander os i en fødsel, stiger sandsynligheden for flere indgreb senere i forløbet. Der er risiko for et langt forløb, hvor der ikke sker meget, men som alligevel tærer på kræfterne,” siger Birgit Plough.

Det kan være godt at huske på, at du er maksimalt overvåget under en igangsættelse. Jordemoderen følger typisk med i barnets hjerterytme på en CTG-strimmel, og hun vil også observere, hvordan du reagerer på stikpillen, inden du bliver sendt hjem i begyndelsen af forløbet.

Det vil være forskelligt fra kvinde til kvinde, hvilken metode til igangsættelse, der virker bedst, og flergangsfødende kommer sandsynligvis hurtigere igennem forløbet. I alle tilfælde går naturen sin gang – efter et lille skub.

LÆS OGSÅ: Bliv klar til fødslen

LÆS OGSÅ: Av! Alt om veer

LÆS OGSÅ: Kejsersnit: Alt, du skal vide FØR fødslen