Søskendejalousi: Giv plads til forskelligheder

Der er meget, vi kan forberede os på, mens guldklumpen stadig ligger i maven. Vi kan få kønnet at vide, og vi kan se, om næsen er mors eller fars på en 3D-scanning. Men vi kan ikke få at vide, hvad det er for en lille personlighed, der gemmer sig derinde, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. 

– Intet er givet på forhånd. Du er måske typen, der elsker rolige aktiviteter og Mozart, og måske er dit første barn ligesom dig. Men så kommer nummer to og er en lille bulderbasse, som elsker larm – og der skal selvfølgelig være plads til dem begge, siger børnepsykologen og sammenligner familien med en arbejdsplads, hvor alle er forskellige, men hvor der stadig skal være plads til alle.

Det betyder ikke, at alle børn skal behandles ens, siger Margrethe Brun Hansen. I vores iver efter at forebygge jalousi mellem søskende har vi ofte travlt med ikke at behandle vores børn forskelligt, fordi vi vil undgå konflikter. Men det er faktisk mere retfærdigt at behandle dem forskelligt, mener hun.

– Ingen børn er ens, og de skal derfor behandles individuelt, så de får det, netop de har behov for. Du har måske et barn, som har brug for mange lange kram, og et andet barn, som har mere brug for at blive lyttet til, og de skal ikke behandles ens, uddyber børnepsykologen og fortsætter:

– Deres alder spiller også en stor rolle. Det ældre barn må flere ting. For eksempel kan den store komme senere i seng eller se noget andet i fjernsynet. Gaver er også noget, hvor mange forældre er bange for at gøre forskel. Men børn skal ikke have ens gaver. De skal have det, de interesserer sig for.

Dyrk forskellighederne

I det hele taget skal vi ikke være så bange for forskelligheder i familien. De kan nemlig være med til at lære dine børn, at alle mennesker er forskellige. Samtidig er det også vigtigt at vise dem, at alle kvaliteter er lige gode, råder psykolog Charlotte Clemmensen.

– Der skal være plads til alle i familien, og dit ene barn skal ikke tvinges til at gå til svømning, fordi de andre børn gør det, eller fordi du selv godt kan lide det. Alle dine børn behøver ikke at lave det samme, og du behøver heller ikke at lave det samme med dem alle.

– Sørg hellere for at give dine børn

noget tid alene med mor og far, hvor I dyrker det, de godt kan lide. Tag i biografen med den ene, tegn med den anden, spil spil med den tredje, siger hun.

Hvis dine børn er som nat og dag, kan det være svært at forestille sig, at de nogensinde skal få det tætte søskendeforhold, som de fleste forældre drømmer om. Men det kan du hjælpe på vej ved også at have fokus på fælles aktiviteter, som hele familien kan lave sammen.

– Det er rigtig godt at lære dine børn at acceptere hinandens forskelligheder, og at vi godt kan lave nogle ting sammen, selv om vi ikke er ens. Prøv at finde ting, alle i familien godt kan lide – det kan for eksempel være at se en film sammen, læse en bog eller gå i zoologisk have, foreslår Charlotte Clemmesen:

– Hvis du har tre børn eller flere, kan der ske det, at de to

danner et fællesskab, mens den tredje skiller sig ud, og her vil det være særligt godt med denne form for ‘familietid’, hvor I alle kan lave noget sammen, som for eksempel en tur i skoven, som alle har lyst til.

Konflikter er en gave

Søskende skændes. Og slås. Det kan føles som en falliterklæring, når du igen og igen skal skille to eller flere søskende ad. Men alt er, som det skal være, forsikrer eksperterne.

– Konflikter er en gave. Hvis ikke børn har konflikter, hvordan skal de så lære at løse en konflikt? Som forældre skal vi vejlede børnene ved at komme med forslag til, hvordan de kan komme videre uden at slå hinanden til plukfisk. Vi kan sige ‘måske kan du lege med denne bil, til den anden bliver ledig?’, foreslår Margrethe Brun Hansen.

Hun oplever flere og mere voldsomme konflikter hos søskende med meget lille aldersforskel, de såkaldte pseudotvillinger med mindre end to års mellemrum, fordi den ældste her endnu ikke har sluppet symbiosen med mor og far og derfor ikke kan forstå, at han pludselig skal dele.

– De kæmper om nærvær og kropslig kontakt, og man vil ofte opleve mere gråd og aggression i de første år med pseudotvillinger. Det kan løses, ved at forældrene fra starten er gode til at dele sig op mellem de små, så de stadig får meget alenetid med mor eller far, råder børnepsykologen, der samtidig mener, at konflikter mellem søskende med større aldersforskel er færre og mindre voldsomme.

– Det betyder ikke, at du slipper for konflikter. Alle søskende skændes og slås nu og da. Men det er nemmere at lære en fireårig at tackle en konflikt med lillebror. Hvis den lille vil tage den stores bil, kan du for eksempel vise den store, hvordan han kan

aflede lillebror med noget andet legetøj. På den måde kan mange slåskampe undgås, fordi det større barn – med forældrenes hjælp – evner at løse en konflikt med handling frem for at slå, forklarer Margrethe Brun Hansen.

Kærlighed nok til alle

Uanset hvor stor din børneflok er, kan det føles som en umulig opgave at fordele sol og vind lige. Det er helt normalt.

– Men millimeterdemokrati dur ikke. Det kan skifte fra dag til dag, hvilket af dine børn der har mest brug for dig, og her er det en god tommelfingerregel at kende dine børn og vide, hvad de kæmper med lige nu. Kig på flokken, og hold øje med, hvem der har mest brug for nærvær her og nu – men husk på, at der kan være et barn, der ikke gør det store væsen af sig, men som stadig har brug for dig, råder Margrethe Brun Hansen.

Begge eksperter fremhæver alenetid med hvert enkelt barn som noget af det vigtigste, for at alle i søskendeflokken føler sig set, hørt og forstået. Det behøver ikke at være det helt store, men kan blot være du-og-jeg-tid ved søen, hvor I fodrer ænderne. Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at jalousi ikke behøver at være tegn på, at jeres børn aldrig bliver gode venner, siger psykolog Charlotte Clemmensen:

– Jalousi er normalt. Det opstår typisk, når et barn er bange for at få mindre end andre eller miste opmærksomheden fra mor og far, og det kommer til udtryk, ved at de kæmper om alt. Hvem skal først have børstet tænder, hvem skal have den røde kop, hvem skal først hælde op.

– Det bedste, du kan gøre, er at øve dig på ikke at fremhæve et barn frem for et andet, fordi det eksempelvis er bedre til at læse eller er mere udadvendt. Det kan få det andet barn til at føle sig forkert og blive vred, og så vil jalousien blomstre, siger Charlotte Clemmensen, som understreger, at vi skal vise vores børn, at alle kvaliteter er gode, og det gør vi ved selv at vise interesse for både Emils fodbold og Karlas prinsessebøger.

– Børn spejler sig i os, så vi skal italesætte, at vi accepterer hinandens forskelligheder, og vi skal ikke tvinge vores børn til at kunne lide det samme. Hvis du vil have dem til at interessere sig mere for hinanden, er det vigtigt, at mor og far også viser interesse for begge børn. Børn aber jo efter de voksne, siger psykologen, som anerkender, at det kan være kedeligt at gå til den ene fodboldkamp efter den anden, hvis tacklinger og mål ikke ligger lige til højrebenet. Men det er en god investering i dine børns venskab.