Tiden efter mos

Overgangen fra babymos og grød til fast føde stiller krav til dig og til dit barn. Du skal vænne dig til, at dit barn ikke bare sluger den søde mos og grød, men bruger mere tid og måske har problemer med at vænne sig til den nye spisesituation. Dit barn skal vænne sig til, at maden smager anderledes, skal tygges mere og ser anderledes ud.

Men der er ingen grund til panik, understreger sundhedsplejerske Dorte Fischer.

“Det er naturligt for overgangen fra grød og mos til almindelig mad, at barnet ikke kaster sig frådende over tallerknen. De små bliver introduceret for et helt nyt univers, så de skal have tid og mulighed for at sidde og smage og røre sig frem,” siger hun.

Blød start – blød mad

Når overgangsperioden til almindelig mad er i gang, er barnet både nysgerrigt efter at smage på forskellig mad og har lært at spise med fingrene. At der er en sammenhæng mellem tallerken og ske er også gået op for barnet.

Men der er mange ting, som er nye. Derfor er det vigtigt, at den lille i starten får lov til at udforske den nye mad.

“Det sker ikke fra den ene dag til den anden, at et lille barn kan lide alt mad. Tænk på, at det kommer fra den helt mosede mad og til at skulle have små stykker kartofler, frikadeller, pasta eller andet,” siger Dorte Fischer. Start derfor blødt ud ved, at barnet sidder med ved bordet og smager på familiens mad.

Så kan den lille i ro og mag tygge og lege lidt med maden. Det kan være svært for dit barn at spise sig mæt i starten, men prøv ikke at blive for bekymret over det.

“Når der pludselig skal tygges mere og røres ved maden, kræver det, at barnet skal arbejde mere for det. Derfor er det ikke givet, at det spiser sig helt mæt i starten. Løsningen er at give dem en portion af det mos eller grød, som de er vant til, når de er færdige med familiemaden,” råder Dorte Fischer.

Giv også barnet en blød start ved at lave mad, som er nemt at tygge. Det tager nemlig tid for barnet at lære at tygge op og ned og synke madvarer, der ikke længere er mosede.

En mulighed er at lave en grov udgave af den grønsagsmos, som barnet er vant til, med lidt klumper i. På den måde lærer dit barn, at det skal arbejde lidt mere med maden, inden det synker den, og det får øvet sig i at tygge. Bliv ikke forskrækket, hvis den grove mos skaber lidt forvirring.

“Barnet kan begynde at hoste eller få opkastningsfornemmelser, når de begynder med den mere faste føde. Det kan få dig til at tro, at barnet endnu ikke er klart til ‘rigtig’ mad, men faktisk handler det mere om, at barnet har indstillet sig på, at mad bare skal ind i munden og så synkes. Når der så begynder at være klumper i maden, går det ikke så let, og så kan børnene blive lidt forskrækkede,” siger Dorte Fischer.

En tallerken med forskellige småhapsere er også god begyndermad. Prøv for eksempel den type rugbrød, som mange producenter kalder ‘bondebrød’ – det er blødt og helt fri for kerner, som børn ikke må få, før de er fyldt et år. Skær kanterne af bondebrødet, så bliver det endnu lettere for barnet at tygge og synke det.

BARNET SKAL LÆRE AT SPISE ANDET END SØDE TING – LÆS VIDERE PÅ NÆSTE SIDE>>

Masser af smag

Én ting er konsistensen, en anden er smagen. Dit barns smagsløg er udviklede, fra barnet er en måned gammel. Fra da af kan barnet smage og skelne mellem forskellige ting. I den alder består maden udelukkende at modermælk eller modermælks-erstatning. Det er ekstremt sødt i smagen, og det er den søde nuance, børnene hovedsageligt får indenbords de næste mange måneder. Overgangen til almindelig mad markerer derfor også, at dit barn nu for alvor får lov at udforske og prøve en masse forskellige smage. Vær ikke bange for at lade barnet smage løs.

 “Børn smasker og fryder sig over alt det nye og spændende, de får lov at smage på. Så familien skal endelig ikke begynde at spise kedelig mad uden smag, fordi den lille nu skal spise med,” understreger Dorte Fischer.

Det er dog meget vigtigt ikke at oversalte maden. Mange af os spiser for meget salt i dag, og det er ikke sundt for et lille barn.

“Maden til børnene skal saltes ligesom maden til resten af familien, men da der er en tendens til at oversalte maden, anbefaler vi, at man holder lidt igen med saltet. Så kan man altid putte mere på sin egen mad bagefter,” siger Dorte Fischer.

Ingen stress

Overgangen fra mos til almindelig mad er en tærskel, der skal overtrædes, både for jer og for barnet. Derfor er det vigtigt, at I ikke stresser igennem fasen. Du er måske nervøs for, om barnet får mad nok i denne periode, men husk, at barnet stadig er lille og derfor har en lille mavesæk. Det betyder, at maven hurtigt bliver fyldt op – og hurtigt tømt igen. Derfor skal barnet faktisk spise hver tredje time, når det er vågent.

Ud over de store måltider som morgenmad, frokost og aftensmad, skal barnet altså stadig have en masse små mellemmåltider. De kan bestå af alt fra surmælksprodukter som A38 sammen med nogle stykker frugt til en tallerken med rugbrødshapsere sammen med nogle stykker grønsager. Fald ikke for fristelsen til at give barnet usund mad som kiks, kage eller en pålægschokolademad, selv om du måske er nervøs for, om barnet får kalorier nok. Dorte Fischer råder i stedet til, at du i løbet af dagen skriver ned, hvor meget dit barn spiser, og på den måde får et overblik over dagen.

“Så kan du se, at den lille spiser noget til morgenmad, til middagsmad og til aftensmad. Når man ser på det i løbet af en hel dag, så er det tit rigtig fint.”

Tilbyd dit barn meget forskellig mad, men hav gerne en nødplan i baghånden, hvis barnet skal smage på noget nyt, som det måske ikke falder for. Det kan være en hurtig rugbrødsmad eller grønsagsstænger.

TO GODE OPSKRIFTER PÅ EN KLASSISK OG MODERNE FAMILIELIVRET – SE NÆSTE SIDE>>

Den moderne familielivret

Omelet med quinoa og grønsagsstave

En klassisk omelet er nem at tygge og får lidt ekstra fylde, hvis I drysser quinoa-frø og en smule cheddarost i. Servér med grønsagsstænger.

Ingredienser

• • Æg (påregn to æg pr. voksen og ét æg pr. barn)

• • Fløde – én spiseske pr. æg

• • 75 gram revet rød cheddarost

• • 2 dl. quinoafrø

• • 2 avokadoer

• • 2 grønne pebre

• • 1 agurk

Sådan gør du

Kog quinoafrøene ved svag varme i 4 dl vand i 15-20 min. (kan variere – husk at læse bag på pakken).

Pisk æggene sammen med fløden og en smule salt og peber. Husk at piske æggemassen godt, så fløde og æg hænger godt sammen. Hæld æggemassen på en varm pande, og spred to-tre håndfulde kogt quinoa over omeletten. Steg omeletten ved svag varme, til æggemassen er helt stivnet. Skær grønsagerne ud i stave og avokadoen i både. Skær ud i mundrette bidder til den mindste. Tilbered det hele på en tallerken, så det ser lækkert og overskueligt ud.

Kilde: Dk-kogebogen.dk

Den klassiske familielivret

Boller i karry

Så længe denne klassiske familieret bliver krydret konservativt, er det en fremragende ret, som hele familien kan nyde, og som den knap etårige vil få en god oplevelse med. Fordelen er, at alle ingredienserne er nemme at tygge, og den tykke sovs gør, at retten hænger sammen og er nem at spise.

Ingredienser

Kødboller:

• • 1/2 kg hakket svinekød

• • 1 æg

• • 1 dl mel

• • 1 spsk. revet løg

• • 2 dl. bouillon el. mælk

• • Salt og peber

Karrysovs:

• • 1 lille finthakket løg

• • 3 spsk. smør

• • 1 lille revet æble

• • 1/2 spsk. karry

• • 3 spsk. mel

• • 6 dl kødbollevand

Sådan gør du

Rør det hakkede kød med æg, mel, løg, og rør væden i lidt ad gangen. Krydr farsen med salt og peber (pas på ikke at oversalte). Lad farsen hvile et kvarter i køleskabet, så den kan optage lidt mere væske. Bring en gryde med letsaltet vand i kog.

Form kødboller med en ske, og kom dem i det kogende vand. Lad dem koge ved svag varme 8-10 min., eller til bollerne er faste, tag dem op med en hulske, og lad dem køle af i en sigte.

Damp det hakkede løg klart i smørret, og kom det revne æble i. Rør karry i, og lad det kort svitse. Rør melet i, og spæd med væden fra kødbollerne. Kog igennem i få min. Smag sovsen til med salt og peber, kom kødbollerne i, og varm dem i sovsen, og servér dem heri med løse ris til.

Kilde: Gamledanskeopskrifter.dk