Vuggestue: Dette trick gør (måske) afleveringen nemmere

Når jeg kommer ind på stuen i min datters vuggestue for at aflevere hende, sætter jeg mig ned på hug og spørger min datter, om hun selv vil gå over til pædagogen. Det siger hun ”ja” til hver gang. Derefter giver jeg hende et knus, siger: ”kan du have en god dag skat, vi ses senere,” slipper hende og venter, mens hun går over til pædagogen. Når hun er kommet over til pædagogen, der har taget hende op, vinker vi, og jeg går min vej. Det lyder måske som et usandsynligt scenarie, når det kommer til aflevering – men det er det helt ærligt ikke. 

Vi gør det samme hver dag, og min datter har ikke grædt i lang tid, når jeg har afleveret hende.

Det er der en særlig grund til ifølge forsker og adjunkt ved DPU ved Aarhus Universitet, Ole Henrik Hansen. Han har sammen med en forskergruppe udført en række undersøgelser om blandt andet afleveringssituationen i institutioner og dagplejen.

LÆS OGSÅ: Trin for trin: En god aflevering i vuggestuen

– Metoden fungerer godt, fordi dit barn selv kan vælge, hvad hun vil, og bevæge sig i den hastighed, hun synes, er rigtig. Samtidig kan pædagogen aflæse dit barn og finde hendes “vindue” langt mere præcist og dermed nemmere tage dit barn på det rigtige tidspunkt, end hvis hun sad hos dig, og pædagogen skulle tage barnet ud af din favn, siger Ole Henrik Hansen.

Men hvorfor fungerer metoden for aflevering så godt for min datter?

– Med metoden oplever dit barn ikke at skulle gå fra hjem til institution uden selv at have haft del i beslutningen om at gøre det. Dit barn vil føle en større overensstemmelse imellem det, hun ønsker og har lyst til, og det, der faktisk sker, siger Ole Henrik Hansen.

Aflevering for de garvede

For at få metoden til at virke bedst muligt når du afleverer, skal dit barn have vænnet sig til vuggestuen og ikke være ny i institutionslivet.

– Dit barn skal først igennem en grundig tilvænning, hvor det igennem længere tid opdager vuggestuen, vænner sig til lyde, lugte, de voksnes moral, værdier, de voksnes forståelse af rigtigt og forkert og de voksnes grænser for, hvor meget et lille barn skal kunne klare af sig selv, siger Ole Henrik Hansen.

Men hvad hvis dit barn vender om og styrer tilbage mod dig?

– Hvis ikke pædagogerne på dit barns stue formår at fange dets intentioner om at bevæge sig over til dem, og de ikke formår at tage imod barnet, så går dit barn ikke i den rigtige vuggestue, mener Ole Henrik Hansen.

Børnepsykolog Susanne Scherff er ikke helt enig. Selv om metoden fungerer for mig, er det ifølge børnepsykologen langt fra sikkert, at den vil fungere for dig og dit barn.

– Forældrenes ønske om at et barn skal føle kontrol kan føre til angst og utryghed hos dit barn. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvorvidt dit barn er klar til at tage en beslutning om at gå over til pædagogen, siger hun.

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål du gerne vil stille dit barns pædagog

Bær bare barnet til pædagogen

Susanne Scherff mener ikke, at afleveringssituationen handler om, hvem der gør hvad, men om, at afleveringen bliver så tryg som mulig. Situationen kan sagtens være tryg for dit barn, selv om du afleverer junior til pædagogen.

– Hvis du småsnakker lidt med pædagogen og får skabt en god stemning, som over for dit barn illustrerer, at det her er godt og trygt, vil det være fint for dit barn, siger Susanne Scherff.

Hun er dog enig med forskerne i, at det er positivt, hvis dit barn får medbestemmelse og en følelse af at være med til at styre situationen. Men hun mener ikke, at det helt lille barn er klar til at styre sådan en situation selv.

– Det er vigtigt for dit barn, at det overordnet set er dig, der sætter rammerne. Når du overfor barnet udstråler, at du har ro og overblik, kan dit barn trygt kan læne sig tilbage, netop fordi du definerer tingene for hende, siger Susanne Scherff.