14 typiske bekymringer som gravid – og lægens svar

Har du også stået med graviditetstesten og tænk: “Hurra!” – og så fem sekunder efter: “Åh nej, hvad med festen i fredags?”

“Og hvad med al den folinsyre, jeg skulle have spist?”

Træk vejret og mind dig selv om, at hvad du har gjort, kan du ikke ændre – og det er højst usandsynligt, at du har gjort eller spist noget, der kan skade dit barn.

Det er ekstremt sjældent, at børn fødes med betydelige misdannelser, og ultralydskanninger og løbende kontrol afslører desuden langt størstedelen af disse sjældne problemer.

Så læn dig tilbage – og nyd den helt specielle tid med det lille liv indeni.

14 typiske bekymring for en gravid

I det følgende får du 14 typiske bekymringer for en gravid - og 14 beroligende svar fra børnelæge Lars Pedersen-Bjergard.

1. Jeg kaster op – får fosteret, hvad det skal bruge?

Dit foster er verdens bedste lille snylter. Hvis du er i almindelig ernæringstilstand, som vi er herhjemme, sker der ikke noget. Har du kraftigt vægttab og føler dig utryg, så søg læge, selv om det er højst usandsynligt, at der sker din baby noget. Om ikke andet er det rart at blive beroliget.

2. Jeg fik ikke taget folinsyre inden graviditeten –  er det et problem?

Folinsyremangel eksisterer stort set kun, hvis du lever under kummerlige forhold og kun spiser hvidt brød og junkfood. I det tilfælde kan baby få blodmangel. Spiser du nogenlunde almindelig kost, kan du tage det roligt. Sandsynligheden for rygmarvsbrok mindskes lidt, når du spiser folinsyre, men det er en sjælden sygdom, som allerede vil blive opdaget ved nakkefoldskanningen. Begynd på folinsyren, når du opdager forglemmelsen og spis ikke mere end den anbefalede dosis. Du behøver ikke gå amok i broccoli og spinat; spis ganske almindelig, varieret mad.

3. Jeg kan ikke lide fisk – hvad så?

Fisk indeholder umættede omega 3-fedtsyrer, som baby skal bruge for at udvikle sin hjerne. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser fisk som hovedmåltid en til to gange om ugen. Kan du ikke få det ned, så køb noget fiskeolie på eksempelvis apoteket – det er lige så godt som frisk fisk.

4. Jeg er kommet til at spise “farlige” fisk - hvad nu?

Som gravid og ammende bør du undgå store portioner rovfisk som tun, helleflynder og sværdfisk. De ligger højt i fødekæden og indeholder meget kviksølv, som i værste fald kan skade fosterets nervesystem. Undgå også ål og torskelever samt fede fisk fra Østersøen, der er meget forurenet - for eksempel østersølaks. Vælg opdrætslaks fra Norge. Slå koldt vand i blodet, hvis du er kommet til at spise ‘forkerte’ fisk et par gange, der skal MEGET til for at blive kviksølvforgiftet. Du skal spise utrolige mængder rovfisk, for at det bliver et problem.

5. Hvad når jeg glemmer at tage jernpiller?

Vores spisebord er smækfyldt med jern, som findes naturligt i kød, rugbrød og grønsager. Når vi taler om jernmangel herhjemme, er det en mild grad, og det betyder intet for fosteret. Hvis du havde slem jernmangel, ville du være mere end normalt sløv og sløj og have det så dårligt, at du ville være indlagt. Pyt med, at du glemmer en jernpille i ny og næ. Har du helt glemt at tage jernpiller, begynder du bare, når du finder ud af det. Tag normal dosis – ellers er der risiko for jernforgiftning, og det er farligt.

6. Åh nej, jeg er kommet til at tømme en kattebakke!

Så vasker du fingre med sæbe og tænker ikke mere over det! Det er kun, hvis du ikke vasker hænder og har dårlig hygiejne, at der er en lille risiko for infektionen toxoplasmose (haresyge), som er en sjælden parasitsygdom. Ubehandlet er toxoplasmose farlig, men den ses stort set ikke i Danmark. Tidligere blev gravide screenet for toxoplasmose, da infektionen hos gravide kan overføres til fosteret og give skader på hjernen og øjets nethinde. Dette gør man imidlertidigt ikke mere, da screeningen ikke var effektiv. I dag kan en blodprøve afslører, om du har haft toxoplasmose. I så fald er forstret beskyttet mod sygdommen. Hvis du ikke har haft sygdommen, er det en god idé at undgå de væsentligste smitteveje - fx rå grønsager og salat, der ikke er skyllet ordentligt. Vær varsom med rå grønsager, du ikke selv tilbereder. Spis heller ikke rødt kød fra svin, og gennemsteg også lam og vildt, hvis du vil gå med livrem og seler. Vask dine hænder, når har rørt ved råt kød eller tømt kattebakken.

7. Hvad når jeg har været i haven og rørt ved jord?

Der sker hverken noget ved at vande potteplanter, gå i haven eller røre ved jord. Tværtimod er det godt for dig at høre fuglekvidder og dufte til blomsterne. Men der er bakterier i jord, så vask hænderne grundigt bagefter og rens dine negle.

8. Jeg har spist upasteuriserede mælkeprodukter – er det farligt?

Som gravid skal du undgå upasteuriserede mælkeprodukter på grund af risikoen for bakterien listeria, der er livsfarlig for dig og dit ufødte barn. Risikoen for at blive smittet er dog meget lille. Søg læge, hvis du er nervøs. Er du smittet, får du feberlignende symptomer, og så kan du få penicillin. Listeriabakterien kan findes i upasteuriseret mælk, brie, camembert, paté og råt kød, specielt lam og gris. Undgå også mad, der er opvarmet og dernæst afkølet. Drik hverken lunkent vand fra hanen eller vand, der har stået længe i stuetemperatur.

9. Hvad hvis jeg får et stød i maven?

Hvis du har det godt og ikke har ondt, behøver du ikke gå til lægen. Har du ondt i maven, så søg akut læge eller skadestue. Men gå ikke rundt og vær bekymret for at falde. Pas godt på dig selv, men vær bevidst om, at din baby ligger godt beskyttet i din livmoder.

10. Jeg har vist festet for meget igennem?

Et alkoholskadet barn er en ulykkelig, men sjælden begivenhed, som optræder næsten udelukkende hos alkoholikere.  Under graviditeten og når du ammer, bør du dog undgå alkohol, da fostre og små babyer endnu ikke har det enzym i leveren, som nedbryder alkohol. Det er særligt vigtigt i starten af graviditeten, hvor organerne bliver dannet. Vær dog ikke bekymret, hvis du har været ude at feste, lige inden du fandt ud af, at du var gravid. På hospitalerne ser vi ingen eksempler på skader fra den slags tilfælde.

11. Jeg er meget stresset i hverdagen – skader det barnets hjerte?

Det skader ikke dit barn. Du kan ikke påvirke dit fosters hjerte. Men når du føder, er det godt, at du er i både fysisk og mental balance. Tal med din partner og dine veninder om din stress. Hvad er du eventuelt bekymret for? Det er vigtigt, at du samler energi til fødslen og tiden på barsel, som kan være slidsom, da du over en lang periode får mindre søvn end ellers. Det bedste, du kan gøre for dit barn, er at tænke på dig selv.

12. Jeg har været syg med influenza eller maveonde – kan det skade barnet?

Det er kun ganske, ganske få infektioner, der er alvorlige, og det er primært i de tre første måneder af graviditeten. Generelt er det helt ufarligt.

13. Jeg har mistanke om, at mit store barn har lussingesyge – hvad betyder det?

Kontakt din læge, som vil undersøge, hvad dit barn fejler. Er det lussingesyge, og er du i starten af graviditeten, tager man en blodprøve for at afgøre, om du er smittet. Er du det, bliver du indlagt. Men at du har lussingesyge er ikke ensbetydende med, at dit foster er smittet.

14. Jeg bærer rundt på tunge ting i dagligdagen – f.eks. mit ældste barn?

Det kan du godt, hvis alt er normalt, hvilket du bliver tjekket for hos læge og jordemor. Der er dog ingen grund til at flytte klaverer og bære tunge nettoposer – og slet ikke i sidste trimester. Pas godt på dig selv og gem kræfterne til den store dag.

Kilde: Børnelæge Lars Pedersen-Bjergaard

Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 28. april 2010. Redigeret af Lea Holdgaard Hansen.