Mad med ske!

Her får du sundhedsplejerskens og ernæringsekspertens gode råd om overgangen fra mælk til mos.

Ide første måneder giver det hele mere eller mindre sig selv. Dit barn lever af modermælk eller modermælkserstatning, og via mælken får det alle de næringsstoffer, det har brug for. Men snart har den lille krudtugle brug for ekstra energi med flere vitaminer og mineraler – og det kræver skemad!

Hvornår er dit barn parat?

Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn ammes fuldt ud, til de er seks måneder. Men nogle børn er klar til skemad allerede omkring fire-femmånedersalderen, og så er det helt i orden at introducere et alternativ til modermælken eller modermælkserstatningen her.

Men hvordan ved man, hvornår barnet er parat?

„Det er meget individuelt, hvornår børn har behov for skemad,” understreger sundhedsplejerske Dorte Buhl.

„Alle børn er forskellige, så det gælder om at være opmærksom på barnets signaler. Hvis barnet er meget interesseret, når forældrene spiser eller måske virker mere sulten end normalt, kan det være tegn på, at det er ved at være tid til andet end mælk.

Men viser barnet ikke interesse for mad, har det fint og tager tilstrækkeligt på i vægt, kan du sagtens vente med at introducere fast føde til seksmånedersalderen,” fortæller hun.

Det svære ”rigtige” tidspunkt

Når dit barn har rundet et halvt år, kan du dog være sikker på, at det har brug for mere og andet end mælk til at dække det voksende energibehov. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det går nemt med introduktionen til den nye form for ernæring.

Faktisk kan det være en kunst at finde det helt rigtige tidspunkt. Men giv ikke op. Lige som med så meget andet handler det om at have tålmodighed. Og dit barn skal nok komme efter det, selv om det måske ikke går helt smertefrit de første par gange, den lille smager på det mærkelige, nye mad, som serveres på en ny og anderledes måde.

„Hvis du udskyder ”projekt skemad” for længe, risikerer du, at barnet ikke er indstillet på ændringer i madvanerne og bare foretrækker at fortsætte med modermælk eller erstatning. Hvis du omvendt har været lidt for tidligt ude, er barnet måske ikke parat. Lige meget hvad, så fortvivl ikke – vent nogle dage eller et par uger og forsøg igen,” lyder rådet fra Dorte Buhl.

„Interessen skal nok komme.”

Tilpas sulten og veloplagt

Når du serverer skemad, er det vigtigt, at dit barn er veltilpas, udhvilet og sulten – meeeen – ikke alt for sulten.

„I begyndelsen er det en god idé lige at stille den værste sult ved enten at amme eller give modermælkserstatning først. Vent så lidt, og hvis barnet virker veloplagt, så prøv at give lidt mad med skeen,” siger Dorte Buhl.

De første måltider må gerne have en tynd konsistens. Det letter overgangen fra mælken, og barnet finder hurtigere ud af at suge maden ind og synke. Men det er vigtigt, at maden gradvist – og gerne forholdsvis hurtigt – bliver mere grov.

„I længden bliver barnet ikke tilstrækkeligt mæt af helt tynd grød eller mos, og jo grovere maden er, jo mere øvelse får barnet i at tygge,” forklarer Dorte Buhl.

„Så laver du selv maden, så mos ingredienserne med en gaffel i stedet for at blende dem.”

Vælling, grød eller mos?

Du kan tilbyde dit barn vælling, fra det er fire måneder gammelt. Men vælling er ikke noget, barnet skal have. Ifølge Dorte Buhl er det oftest flaskebørn, der får en flaske vælling om aftenen for at sove bedre igennem. Og det er helt okay, men ellers er der ingen grund til ikke at gå direkte fra mælk til grød eller mos, fortæller hun.

„Fordelen ved grød er, at det har en sødlig smag og derfor minder lidt om modermælk. Omvendt kan det være godt at starte med grøntsagsmos, for vænner barnet sig fra begyndelsen til grødens søde smag, kan det være svært at bringe grøntsagerne på banen.”

Hvad enten det er mos eller grød, du serverer, skal maden kun sødes på naturlig vis.

„Bland lidt frugtmos eller sødlige grøntsager (for eksempel gulerod) i maden, men vær forsigtig med at vænne dit barn til, at al mad skal smage sødt,” advarer sundhedsplejersken.

Kommer I alligevel ind i en periode, hvor barnet insisterer på, at maden mest skal bestå af frugtmos, så miks langsomt mere og mere grød eller grøntsagsmos i.

Serverer du grød, skal du være opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen fraråder produkter med gluten, før barnet er seks måneder. Hverken risgrød, majsgrød, hirsegrød og boghvedegrød indeholder gluten – det gør havregrød, øllebrød, speltgrød og fuldkornsgrød derimod.

Hvor meget mad skal der til?

Med tiden bliver skemaden til hele måltider, men i begyndelsen skal du ikke forvente, at det er de helt store portioner, der ryger indenbords.

„Det er fint, hvis dit barn kun smager en enkelt teskefuld. Så kan du prøve dagen efter igen og langsomt øge portionen,” siger Dorte Buhl.

Hun understreger, at det er barnets appetit og lyst til mad, der skal bestemme måltidets størrelse.

„Det vigtigste er, at barnet får lidt smagsprøver og stille og roligt vænner sig til den nye mad. I begyndelsen er det en god idé at fortsætte med den samme type mad i et par dage, så barnet bliver fortrolig med både madens smag og konsistens. Start for eksempel med kartoffelmos i tre-fire dage, og put så lidt kogt gulerod i. Skift så gradvist med forskellige typer mos og grød – det gør måltiderne mere varierede.”

Købt eller hjemmelavet?

Færdigblandede produkter er som udgangspunkt lige så gode som hjemmelavet mad rent ernæringsmæssigt. Så du behøver ikke at have dårlig samvittighed, hvis dit overskud forbyder dig en daglig egenproduktion af grøntsags- eller frugtmos.

Skulle du dog alligevel kaste dig over blenderen, så er isterningebakker geniale til nedfrysning af mos, som du nemt kan tø op i små portioner.  Forskellen på købeprodukter og hjemmelavet mad handler meget om smag. Smag eventuelt på babys mad og vurdér selv, hvad du hælder til.

„Især købegrød kan være meget sødt, og det kan barnet let blive vant til. Fordelen ved selv at lave maden er, at du både kan styre madens indhold, sødhed og konsistens,” siger Dorte Buhl.

For at sikre at hjemmelavet grød og mos indeholder nok energi, skal du altid tilsætte en spiseskefuld fedtstof, dog ikke hvis grøden er baseret på modermælkserstatning.

Hvad skal barnet drikke?

Når dit barn begynder på skemad, er det vigtigt med tilstrækkelig væske, så afføringen ikke bliver hård. Når barnet er fire måneder må det få vand direkte fra koldtvandshanen. Tilbyd det gerne i en lille kop, der gør det nemt for barnet at lære at drikke. Hvis dit barn er seks måneder, kan du også give det sødmælk i små mængder.

Mad med smag og bid

I takt med at dit barn bliver fortrolig med fast føde, kan du variere maden yderligere.

„Børns smagsløg udvikler sig hurtigt, og det varer ikke længe, før de gerne vil have mad med mere smag og konsistens,” fortæller sundhedsplejersken.

„Fra seksmånedersalderen må de få kogt kød (for eksempel kødboller) og fisk i små portioner. Og når dit barn er ni måneder, kan det stort set spise den mad, resten af familien spiser – hvis det vel og mærke er en varieret kost.”

DET SIGER ERNÆRINGSEKSPERTEN

• I barnets første leveår skal hjemmelavet grød og mos tilsættes en tsk. fedtstof per portion.

• Variér brugen af fedtstof – skift mellem smør og olie. Så skifter du mellem animalsk og vegetabilsk fedtstof.

• Hjemmelavet grød baseret på modermælkserstatning eller færdige grød- og mosprodukter skal dog ikke tilsættes ekstra fedtstof.

• Hvis færdigprodukter skal udgøre et helt måltid, skal de indeholde cirka 400 kJ per 100 gram og ikke mindre end 300 kJ per 100 gram. Læs indholdsdeklaration.

• Undgå at tilsætte salt i barnets mad. Til grøntsagsmos kan du dog godt bruge grøntsager, der er kogt i letsaltet vand, ligesom du også kan bruge saltet smør som fedtstof.

• Undlad mælkeprodukter med højt proteinindhold (ylette, ymer og kvark) frem til etårsalderen. Sødmælk i større mængder anbefales tidligst fra ni måneder.

Kilder: Ernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, specialist i emnet mad til spæd- og småbørn og Sundhedsstyrelsen.DEN NYE MAD – KOM GODT I GANG!

• Barnet må ikke være under fire måneder og ikke meget over seks måneder, når det begynder at få grød eller mos ved siden af bryst eller flaske.

• Virker barnet mere sultent, er meget opmærksom, når andre spiser, eller tager det ikke tilstrækkeligt på, er barnet måske parat til skemad.

• Grød lavet af rismel, majsmel, hirsemel eller boghvedemel er mildt og sødt i smagen og kan derfor være godt at starte med.

• Gluten bør ikke indgå i maden, før barnet er over seks måneder. Gluten findes i rug, byg, hvede, spelt og havre.

• De første par gange skal skemaden være tynd og cremet. For at tilpasse barnets udvikling skal den dog hurtigt gøres mindre sød, grovere og tykkere.

• Husk at tilbyde barnet noget at drikke ved siden af maden.