Bolig med farverig kunst og møbelklassikere
Møbelklassikere udgør en rolig, æstetisk ramme, som fotograf Elizabeth Heltoft og hendes mand indretter ud fra. Ikke mindst med farverig kunst.
Der var engang, hvor Elizabeth Heltoft og manden Jonas Itkin havde et galleri i indre København. Et lille sted, hvor de hver dag omgav sig med billeder, print, malerier og andre kunstneriske sager. Men, galleriet lukkede, da Jonas’ karriere som filminstruktør tog fart, og Elizabeth fik mange fotografopgaver. Parret har stadig travlt, men under sin barsel med datteren Leah, har Elizabeth haft tid til at savne sit gamle galleri. Nu drømmer hun om en dag igen at eje en galleributik. Indtil drømmen er realiseret, bruger hun sin sans for farver og billeder på væggene i villalejligheden nord for København. Billeder som oftest er købt på rejser i udlandet. Og hvert billede er valgt hundrede procent efter, hvad Elizabeth og Jonas kan lide. Ikke efter hvilke kunstnere, der er in, eller hvilke farvestrømninger, der er oppe i tiden.
– Netop fordi vi vælger med hjertet, er vores billedsamling meget alsidig. Heldigvis synes jeg, at det giver en friskhed og tilfører hvert enkelt billede en ekstra dimension, når det hænges op ved siden af en håndfuld billeder, der er meget anderledes i farvesammensætning og stilart, fortæller Elizabeth og tilføjer, at der jævnligt bliver rykket rundt på billederne i hjemmet.
– Faktisk så tit, at jeg er begyndt at værdsætte vores billedhylde i køkkenet, hvor der kan skiftes billeder ud, uden at vi skal til at spartle huller i væggen.
Kontoret er indrettet i en del af stuen, så den, der arbejder ikke er adskilt fra resten af familien. Kontorstolen er fundet hos en marskandiser, mens både de slidte, stablede T-stole af Arne Jacobsen og Eames kontorbord er købt på Lauritz.com. Den røde akrylspand er fra Kartell og mindst 15 år gammel. Billederne på væggen er et sammensurium af forskellige kunstnere og stilarter, mens en del af rammerne er lavet hos Edition Copenhagen på Amager, som både er trykkeri, rammeværksted og galleri. Det sort-hvide maleri er af Mogens Andersen, det grafiske billede med lyserød baggrund er af Malene Landgren, mens collagen er lavet af Maria Bajt.
Elizabeth og Jonas har så mange billeder, at de skifter ud på væggene med jævne mellemrum. Og nogle gange giver de væggene en pause, som her over sofaen, for lige at tage bestik af, hvilke farver og hvilken stemning lige præcis den væg skal beæres med. Måske det bliver den store indrammede plakat fra Can, der nu står op ad væggen. Sofaen er fra Hay, skamlerne designet af Alvar Aalto, og ved siden af Flagermusstolen fra Basalt ligger et tæppe, som parret har købt under en rejse i Marokko, hvor kelimtæpper med Elizabeths ord er "så billige, at du kan købe et tæppe og få rejsen med i hatten for den pris, som et tæppe koster, hvis du køber det herhjemme."
LÆS OGSÅ: Byhus i parisisk bistrostil
Spisebordspladen er fra Hay, mens stellet er fra firmaet "Please wait to be seated". Rundt om står en fornem samling stole fra Hay, Eames, Aalto, Thonet og Artek. De gule mælkekander er fra Iittala, lamperne over bordet er designet af Jørn Utzon og købt på Den Blå Avis for hhv. 25 og 600 kr. Den ene måtte efterfølgende males sort for at matche den anden. Bord og stole i Ellens legehjørne er designet af Wegner. Elizabeth og Jonas har faktisk i alt fire forskellige spiseborde og skifter ud hvert halve år for at få en helt ny stemning i rummet.
Køkkenet fulgte med villalejligheden, da Elizabeth og Jonas flyttede ind, men havde ingen frontlåger. Det fik de skåret på mål i sortlakeret mdf, da parret synes, at sort er en god bund for deres køkkengrej - især Elizabeths samling af røgfarvede, gamle glas.
Soveværelset var oprindeligt indrettet til kontor, men da børnene kom til, blev kontoret rykket ind i stuen for at give plads til et børne- og soveværelse. Egentlig var det meningen, at opbevaringstavlen "Utensilo" til kontoret skulle tages ned, men den viste sig at fungere godt ved sengekanten som et slags ophængt natbord. Over sengen hænger Arne Jacobsen "Bankers Clock". Det sorte skuffedarium på hjul er designet af Joe Colombo.
Nul gardiner og døre
Hvor parret er fan af mange forskellige kunstneriske stilarter og elsker eksperimenterende billeder med spræl i, er de mere konservative på møbelsiden.
– Vi kan godt lide klassikere, fordi de er en god, æstetisk ramme at indrette ud fra. Og så er det også rart at købe noget, som vi ved ikke falder i værdi”, siger Elizabeth. Både hun og Jonas ville f.eks. godt have haft en rød sofa, da den gamle for nylig skulle skiftes ud, men efter utallige overvejelser var de så bange for at blive for hurtigt trætte af kuløren, at det helt konformt endte med en grå model fra Hay.
Annonse
– Til gengæld er vi ikke spor konservative, når det kommer til brugen af vores møbler. De er altså købt for at blive brugt – også af små børn, der har en chokoladekiks i hånden, fortæller Elizabeth.
Hun behøver i hvert fald ikke at være nervøs for, at chokoladefingre skal sætte mærker i gardinerne, for sådan nogle er der ingen af i boligen. Elizabeth hader gardiner og har aldrig ejet et. Træpersiennerne i soveværelset er kun sat op af nød.
– Jeg synes, at de fleste vinduer og karme har så smukke proportioner, at det er en skam at skjule dem med gardiner. Det samme gælder døre. Dem tager Jonas og jeg instinktivt af og slæber væk for i stedet at give plads til, at vi kan nyde de fine dørkarme og optimere lysets mulighed for at trænge ind i alle afkroge i boligen.
