Maria Foerlev

"Et hjem er ligegyldigt, hvis det ikke indeholder kærlighed og humor"

Kunst og funktionalitet går hånd i hånd hjemme hos gallerist Maria Foerlev, 40, der er indehaver af design- galleriet Etage Projects, i København K. Her er det ikke usædvanligt, at reolen kan bevæge sig, at stolen er af glas, at spisebordet er klædt ud som spejlæg, og gardinet i soveværelset er et flere meter langt pink og blåt kunstværk.

Hvad betyder indretning for dig?

– Jeg har en idé om, at vores omgivelser er med til at forme os, og derfor har jeg respekt for hver en lille dims, jeg indretter mig med. Når jeg arbejder med kunstnere, der laver funktionelle objekter eller designere, der arbejder konceptuelt, er det, fordi de værker, du interagerer med, skaber en oplevelse, du ikke kan få som passiv tilskuer. Jeg er optaget af, hvordan æstetik påvirker vores liv, og hvordan ideer kan omsættes til æstetik.

Stuens sofaer er fra Luigi Colani, sofabordet og loftslampen er af FOS, gulvtæppet er af Max Lamb, reolen er fra Soft Baroque, Voie Light-lampen i vindueskarmen er af Sabine Marcelis, og gulvvasen med palmen er af Maria Lenskjold

Hvilken stemning går du efter at skabe?

– Lejligheden har en grundstemning, som er meget rolig og lys, og så har vores ting og vaner lagt det sidste lag. Jeg er så heldig, at langt det meste i mit hjem er lavet af mennesker, jeg kender, og det giver dem affektionsværdi. Og så må der godt være lidt humor, noget der vækker nysgerrighed og overrasker.

Nogen har taget en bid af sæben på badeværelset. Maria sætter pris på humor i sin indretning og kunne ikke stå for den kuriøse lille sæbe fra Toiletpaper

LÆS OGSÅ: Interiørdesigner Nina Sonnerup Nygaard: “Her skal du investere, her skal du spare”

Hvad er indbegrebet af god indretningsstil?

– Den spanske arkitekt Guillermo Santomàs hus i Barcelona. Et gammelt hus, som han har restaureret og indrettet med eget design. Han udfordrer på lækreste vis grænserne for traditionelt møbeldesign. Det, der har rørt mig mest, er den sydafrikanske kunstner Esther Mahlangus hjem. Det ligger i Lesotho og er ét stort værk med rødder i Ndebele-traditionen, hvor kvinder fra stammen dekorerer husenes vægge i vilde mønstre og farver. Designet symboliserer væsentlige begivenheder fra deres liv og er samtidig en made at kommunikere med samfundet omkring dem på.

Spisestuens samlingspunkt er Poul Kjærholms runde marmorbord, PK58. Glasstolene og stålstolen er af Guillermo Santomà, træstolen af Gerrit Rietveld, loftslampen af George Nelson og gulvlampen i hjørnet af FOS

Hvad er din bedste investering til boligen?

– At den blev mindre. Vi er flyttet fra 245 til 145 m². Med mange kvadratmeter i galleriet, mange rejser og to børn, skal mit hjem være nemt at gå til. Al den tid og det overskud, jeg har fået foræret med 100 m² mindre, er overvældende.

Køkkenets spiseplads med bord af Guilermo Santomà, bænk af Jo Nagasaka og lampe fra Soft Baroque. Billedet på væggen er af Anders Bülow, og skålen på bordet er fra Soft Baroque

Hvor skal man investere, og hvor kan man spare?

– Man skal holde trends langt fra livet. Jo mere hipt noget er, desto hurtigere bliver man træt af det.

Stol af Guillermo Santomà og lille tallerken på væg af japanske Natsuko Uchino

Hvad måtte gerne hænge på dine vægge?

– Soft Baroque er ved at lave vægtæpper til Etage Projects med glow yarn, der lyser i mørke. Sådan et skal jeg også selv have.

Rundt om Marias seng, som er en klassisk boksmadras, hænger et tekstilværk af Justin Morin
Kopper af Peter Shire og skål fra Soft Baroque

Hvad er det næste, du skal anskaffe dig til din bolig?

– Guillermo Santomà, som jeg arbejder med i galleriet, er i gang med at lave et nyt spisebordssæt til mig, som bliver en slags skulptur i glas og metal. Stolene er runde i ryggen og skubbet ind til bordkanten og omkranser bordet helt, så delene fremstår som en rund glasenhed.

Spisebord af Poul Kjærholm, glasstol af Guillermo Santomà og sko og taske fra Céline

Hvad er dit yndlingssted derhjemme?

– Det er meget svært at svare på, for jeg har arbejdet på, at hele lejligheden skal være et yndlingssted.

Maria i kjole, som Sasa Stucin fra Soft Baroque har lavet til hende, og ørering fra Céline. Akrylboksen er af Sabine Marcelis, og værket på væggen er af Soft Baroque

Hvem er din yndlingsdesigner og -kunstner?

– Alle dem, jeg arbejder med og har indrettet mig med fra Sabine Marcelis, Guillermo Santomà, og FOS til Soft Baroque, Fredrik Paulsen og Max Lamb.

Reolen fra Soft Baroque bevæger sig, når du sætter ledningen i stikkontakten. Lampen er fra Sabine Marcelis

LÆS OGSÅ: Johnny Coca fra Mulberry: Det skal der altid være i en kvindes garderobe

Hvad inspirerer dig til din indretning?

– Jeg er topmarineret i inspiration dagligt. Den kommer meget naturligt i dialog med dem, jeg arbejder med. Sammen med rejser, messer og en forkærlighed for at dykke ned i materiale af oversete formgivere.

Klæde på væg af Frances Stark og bordplader til spisebordet PK58 af Poul Kjærholm

Hvilken musik lytter du til derhjemme?

– Min datter Uma laver min playliste, for det har hun super godt styr på. Der er alt fra det bulgarske pigekor Kaval Sviri til 070 Shake og M.I.A. Lige for tiden lytter jeg til Goldfrapp, og så er der jo altid Prince.

I vindueskarmen står årets julegave fra Marias to børn. En æske med papirnoter med 50 grunde til, at de elsker hende

Hvad dufter der af hjemme hos dig?

– Jeg elsker duften af Bamseline-skyllemiddel. Jeg ved godt, at det er total politisk ukorrekt, og jeg kompenserer med al mulig anden økologisk livsstil. Men jeg ved ikke noget bedre end nyvasket sengetøj. Nogle gange dufter der af vores kanin Bodil, og så skal jeg overtale et barn til at skifte bur. Måske også lidt af min parfume Kelly Calèche (fra Hermès, red.), som jeg bruger på niende år. Og så dufter der alt for lidt af nybagte boller.

Buksedragt fra Céline og vintagelampe

Hvad bør der være i ethvert hjem?

– Kærlighed og humor. Det meste er ligegyldigt uden.

Værket på væggen er af FOS og vasen af Ulrik Weck
Sofa fra Luigi Colani, gulvtæppe af Max Lamb, og gulvvase af Maria Lenskjold

LÆS OGSÅ: Her boede Coco Chanel

Få stilen

Stol Pair, Benjamin Hubert hos Fritz Hansen, 2.900 kr.

Kunstværk, Guillermo Santomà, 19.000 kr.

Candy Cubes, Sabine Marcelis, 17.000 kr.

Knockout Table, Friends and Founders, 5.800 kr.

Krukke, Skagerak, 250 kr.

LÆS OGSÅ: Hjemme hos Marianne Olesen fra MO Lamps

Skærebræt, HAY, 649 kr.

Planet Lamp, Please Wait To Be Seated, 4.979 kr.

Mælkekande, Seletti, 110 kr.

Snoopy Lamp, Flos hos The Apartment, 7.900 kr.

Lysestage, &Tradition, 795 kr.

Kasse, Stilleben, 2.700 kr.

Beetle Sofa, Gubi, 21.385 kr.