Der er noget særligt (jule)hyggeligt over at sidde og nusse omkring julepynten, og at tage det frem fra gemmerne år efter år, for at det på ny kan jule huset op.
Du får her 9 af vores mest populære opskrifter på hjemmelavet julepynt:
Foto: HERUMdesign
1. Hækl selv Chip & Chap og julemænd med lys
Det er ikke rigtig jul, før man har set Disneys juleshow med Mickey Mouse og Pluto, som prøver at pynte juletræet, mens Chip og Chap laver narrestreger.
Vil du bringe den fantastiske stemning fra juleshowet hjem i stuen, kan du finde hækleopskriften på Chip og Chap her.
Foto: Line Falck
Annonse
2. Flet de smukkeste julehjerter
Julen er hjerternes fest, og er du fingernem, kan du med ganske få materialer flette julens smukkeste julehjerter til at pynte op med derhjemme.
Find skabeloner på intet mindre end 14 smukke julehjerter her og her.
Foto: Klaus Rudbæk og Charlotte Wagner
Annonse
3. Hæklet tromme og strikket julehjerte
Er du vild med at hækle, så er disse to opskrifter måske noget for dig. Den hæklede juletromme og det strikkede hjerte vil nemlig pynte på et hvert træ, men kan også være en del af en fin dekoration.
Julekuglerne minder lidt om patchwork i udtrykket, da de er lavet af lapper af forskelligt stof, som sammen danner et grafisk mønster. Kuglerne kan bruges både på juletræet, på en enkelt gren, ophængt i et vindue, samlet i en skål eller som pynt på julebordet.
Se lige den her fine gris, som kan pynte både på træ og i en dekoration. Du kan også give den hæklede julegris et navneskilt i rødt bånd omkring maven og bruge den som bordkort.
Vil du bringe haven ind i stuen, men er lidt træt af at have jord alle steder? Så hækl denne fine kogle, som både kan bruges som ophæng og borddekoration.
Det er en smuk og dejlig tradition at byde julen velkommen ved at binde en smuk krans. Hæng den på hoveddøren, og lad den byde dine gæster og dig selv velkommen. Eller hæng den i et vindue, så den skaber stemning indenfor.