Sommer – lækkert! Varme dage i haven og på stranden, hvor man lige trænger til lidt læskende og sødt.
Sommer rimer på jordbær og melon. Det ved enhver. Der er masser af alternativer til jordbær med fløde og melon i både – du kan for eksempel bygge lagkager, lave is og skære de saftige frugter ud til sjove figurer.
Vi har fundet 10 opskrifter, der passer perfekt på en sommerdag. Klik på pilen på billedet foroven og se de lækre og nemme desserter.
Tip!
Brug jordbær i madlavningen – også til andet end desserter. Stil bærrene på bordet sammen med hovedretten. Børn kan tit godt lide at blande maden anderledes end voksne, og ofte vil de spise mere på den måde.
Melonskål med frugt
INGREDIENSER:
1 melon
Banan
Æble
Appelsin
…eller anden frugt – det hele kan bruges
Citronmelisse el. mynte
Parisiennejern
SÅDAN GØR DU:
Udhul melonen med parisiennejernet, og gem kuglerne. Skær frugterne ud i stykker, og læg dem sammen med melonkuglerne i melonskålen. Pynt med citronmelisse eller mynte.
gallery11billeder
Jordbærsandwich
(4 stk)
INGREDIENSER:
12 stk. toastbrød
Ca. 12 jordbær
2 avokadoer
1 dl yoghurt
Salt og peber
Kageform
SÅDAN GØR DU:
Stik toastbrødet ud med en rund kageform. Mos avokadoen, og bland den med yoghurt, salt og peber. Sandwichen samles som en lagkage med avokadomosen og skiver af jordbær.
gallery11billeder
Jordbæris
INGREDIENSER:
1/2 dl hyldeblomstsaft
2 spsk sukker
2 dl vand
En lille håndfuld skovjordbær Isforme
SÅDAN GØR DU:
Kog vand, sukker og saft, indtil sukkeret er opløst, og lad siruppen køle ned. Fyld isformene halvt op, og put bærrene i. Frys de halve is. Når de er frosne, hældes resten af siruppen i, og isene fryses færdigt.
gallery11billeder
Jordbærsaft med frugtisterning
INGREDIENSER:
1 kg jordbær
250 g sukker pr. liter saft
Saftpose
Skovjordbær
SÅDAN GØR DU:
Jordbærrene koges i 20 minutter og hældes i en saftpose, hvor de drypper af i en til to timer. Saften opmåles, og sukkeret tilsættes. Saften varmes ved svag varme, indtil sukkeret er opløst. Lav isterninger med skovjordbær indeni, og server saften med de flotte, frosne terninger.
gallery11billeder
Minilagkage
INGREDIENSER:
3 lagkagebunde
1/2 bakke jordbær
250 g mascarpone
4 spsk sukker
1 pasteuriseret æg
2 dl fløde
Flormelis
Tørrede bær til pynt
Rund kageform
SÅDAN GØR DU:
Stik lagkagebundene ud med formen. Mos halvdelen af jordbærrene, og dryp saften fra mosen over bundene.
Bland mascarpone, sukker og æg. Vend de mosede jordbær med mascarponen, og skær resten af jordbærrene i skiver. Læg lagkagen sammen med mascarponecremen og jordbærskiverne.
Gem nogle jordbær til at pynte kanterne med. Rør en smule vand i flormelisen, og hæld glasuren på kagen. Pynt kagens kanter med flødeskum og jordbær, og drys de tørrede bær ud over glasuren.
gallery11billeder
Melondrink med navn
INGREDIENSER:
1 melon (af valgfri sort)
3 dl vand
3 spsk sukker
Et par isterninger
Spyd
Kageforme med bogstaver
SÅDAN GØR DU:
Skær melonen i stykker, og gem et par skiver til bogstaver. Blend melonstykkerne med vand, sukker og isterninger. Fordel drinken i glassene.
Stik bogstaverne til dit barns navn ud af melonskiverne med kageforme, og sæt bogstaverne på et spyd i drinken. Mængden af vand varierer, alt efter hvilken melon du bruger, så tilsæt lidt ad gangen.
gallery11billeder
Melonbåde og blomster
INGREDIENSER:
Meloner i to farver (f.eks. vandmelon og netmelon)
Blomsterkageforme
Parisiennejern
Spyd
Pap
SÅDAN GØR DU:
Blomst: Skær melonen i skiver. Stik tre blomster ud med kageformen, og lav et hul i midten af hver melonblomst med parisiennejernet.
Skær en melon i en anden farve midt over, stik tre huller ud af den ene halvdel, og sæt stykkerne ind i melonblomsterne. Sæt blomsterne på spyd, og stik dem ned i den anden halvdel af melonen.
Båd: Skær melonen ud i både, og fjern kernerne. Lav tre huller igennem båden med parisiennejernet, og stik tre huller ud af et stykke melon i en anden farve. Sæt melonstykket ind i hullet som et lille koøje. Klip en trekant ud i pap, og fold den omkring spydet. Sæt spydet i melonen som sejl.
gallery11billeder
Spyd med parmaskinke og melon
(6 stk.)
INGREDIENSER:
1 melon
12 skiver parmaskinke
6 spyd
Parisiennejern
SÅDAN GØR DU:
Skær melonen ud, og stik kugler ud med parisiennejernet. Sæt kuglerne på et spyd skiftevis med skinken. Vær opmærksom på, at helt små børn ikke kan spise af spydet alene.
gallery11billeder
Melonis i to farver
(8 stk)
INGREDIENSER:
1/2 vandmelon
2 dl vand
1 dl sukker
Muffinsforme
Ispinde
SÅDAN GØR DU:
Skær otte, små stykker vandmelon, og stik ispinde ned i dem. Læg stykkerne med ispinde i midten af muffinsformene. Blend resten af vandmelonen med sukker og vand, fyld melonblandingen i formene, og frys dem ned. Udskift vandmelonen med honningmelon, og følg samme opskrift – så kan børnene vælge mellem rød og hvid melonis.
gallery11billeder
Jordbær-rabarbergrød
INGREDIENSER:
500 g jordbær
500 g rabarber
1,5 dl vand
Sukker efter behov
Maizena- eller kartoffelmel til jævning
SÅDAN GØR DU:
Rabarber renses, og bladene skæres fra. Stænglerne skæres i mindre stykke. Jordbærene renses. De kommes i en gryde, koges op og simrer i 15 min.
Grøden smages til med sukker, presses gennem en sigte, koges op og jævnes med maizena- eller kartoffelmel udrørt i koldt vand. Serveres kold med mælk på.
Tip!
Grøden er også god til baby.
gallery11billeder
Få lækre opskrifter på sommerdesserter med jordbær og melon. Mums! Foto: Nimastock