Agurkesalat med mynte og koriander

Agurkesalat med mynte og koriander

Lækker hjemmelavet agurkesalat med mynte og koriander, som passer til både svinekødsspyd og kyllingesatays.

Agurkesalat til 4-6 personer

Total:15 minutter

Ingredienser

  • Agurkesalat med mynte og koriander
  • 2 agurker
  • 2 håndfulde friske krydderurter, f.eks. mynte, koriander og persille
  • 1 rødløg
  • 3 spsk. sherryeddike
  • 1 tsk. rørsukker
  • reven skal af 2 økologiske citroner
  • salt og peber

Sådan laver du agurkesalat med mynte og koriander

  1. 1. Halver agurkerne, og fjern kernerne med en teske. Skær agurkerne i skiver.
  2. 2. Hak krydderurter og rødløg. Vend agurk med krydderurter og rødløg.
  3. 3. Rør sherryeddike med rørsukker, og vend i salaten sammen med reven citronskal. Krydr med salt og peber. Lad salaten trække smag ca. en halv time, inden den serveres.