Comeback til citronmånen
Hvad var der egentlig galt med den? Den smager jo forrygende.
12 stk.
Ingredienser
- 150 g smør
- 150 g fint rørsukker
- revet skal af 1 ubehandlet citron
- 75 g reven marcipan fra Isis uden tilsat sukker
- korn af en fed vaniljestang
- 2 store æg
- ¼ dl citronsaft
- ¾ dl mælk
- 175 g hvedemel
- 1 spsk bagepulver
- Citronglasur:
- 100 g sigtet flormelis
- 3-4 spsk citronsaft
- 125 g blåbær
Sådan gør du:
- Pisk smør, sukker, citronskal, marcipan og vaniljekorn tykt. Pisk æggene i ét ad gangen. Tilsæt citronsaft samt mælk. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen og rør den sammen.
- Kom dejen i en smurt springform 22 cm i diameter beklædt med bagepapir i bunden.
- Bag citronmånen i ovnen ved 175° varmluft i 35 minutter. Afkøl citronmånen let på en bagerist. Rør glasuren sammen og hæld den over kagen, mens den endnu er varm. Lad kagen afkøle, skær den i stykker og server med blåbær.
- Tip! Citronmånen kan også laves med appelsin eller lime.
- Energi pr. stk.: 270 kcal