Denne lækre gammeldags æblekage med ristede havregryn og flødeskum - er du i tidsnød, kan du bruge færdigkøbt æblekagerasp og lægge det imellem lagene af æblemos i din æblekage. Den lækre æblekage kan også laves med makroner og flødeskum, det får du opskriften på længere ned. Her får du først og fremmest en god opskrift på en let og lækker æblekage med flødeskum, præcis som mormor lavede den.
Smelt smørret på panden og hæld havregryn og sukker på.
Rist det godt igennem på panden og tilsæt mandler eller nødder de sidste par minutter.
Bred det sprøde drys til æblekagen ud på et stykke bagepapir til afkøling.
Læg det lagvist med æblemos i portionsglas eller en skål.
Pisk fløden til flødeskum.
Pynt med flødeskum og evt. små klatter ribsgelé.
SÅDAN LAVER DU ÆBLEMOS:
Skræl æblerne og skær dem i både uden kernehus.
Kom dem i en gryde med vand og vanilje eller kanel. Lad dem dampe møre under låg.
Tag låget af, rør rundt og kog æblerne til en tyk mos.
Smag til med sukker og citronsaft og sæt mosen til afkøling.
Lav din egen æblekagerasp
Er du ikke så meget til gammeldags æblekage med ristede havregryn, så kan du lave din helt egen æblekagerasp. Det gør du sådan her:
Du skal bruge:
200 g fint rasp
1 dl sukker
50 g smør
Bland fint rasp med sukker.
Smelt smør og lad det blive gyldent gyldent på en pande.
Tilsæt herefter raspblandingen og rist den i smørret.
Lad den søde rasp afkøle på et stykke bagepapir, inden du bruger den i æblekagen.
Gammeldags æblekage med knuste makroner
I stedet for æblekagerasp eller ristede havregryn kan du også bruge makroner i den klassiske æblekage: Knus makronerne og læg dem skiftevis i lag med æblegrøden eller æblemosen. Top med flødeskum.