Gazpacho a la Price

Gazpacho: Få brødrene Prices bedste opskrift

Gazpacho er en frisk kold suppe til en varm sommerdag. Servér den med forskelligt tilbehør, så hver gæst kan designe sin helt egen suppe. Her får du brødrene Prices version af den skønne spanske gazpacho suppe eller kold tomatsuppe, som det jo egentlig bare er. Velbekomme!

Gazpacho a la Price til 4 personer

Total:40 minutter

Ingredienser

  • Gazpacho a la Price
  • 2-3 skiver hvidt landbrød (uden skorpe)
  • 2 dl vand
  • ½ kg modne tomater
  • 1 stor agurk
  • rød, gul og grøn peber (efter smag)
  • 2-3 fed hvidløg
  • ca. 1 dl olivenolie
  • 3 spsk sherryvineddike
  • salt og peber
  • Tilbehør:
  • 2 tomater
  • 1 salatløg (eller rødløg, finthakket)
  • rød og grøn peber (små tern)
  • ½ agurk
  • hvidt brød (uden skorpe)
  • olivenolie

Sådan laver du gazpacho a la Price

  1. Skær brødet i mindre stykker og udblød det i koldt vand i ca. 30 min.
  2. Skold tomaterne og flå skindet af dem. Skær dem i kvarter og fjern kernerne.
  3. Skræl agurken og flæk den. Fjern kernerne og skær den i mindre stykker.
  4. Vask peberfrugterne og skær dem i grove stykker uden kerner og mellemvægge. Pil hvidløgene og kom hele molevitten (inkl. olivenolie) i en blender.
  5. Tilsæt evt. lidt vand, mens der blendes (suppen må dog ikke blive alt for tynd). Smag til med salt, peber og sherryvinaigre. Sæt suppen i køleskabet, til den skal spises.

Sådan laver du gazpacho a la Price

  1. Flå evt. tomaterne, udkern dem og skær tomaterne dem i fine tern.
  2. Skær agurk og peberfrugt ud på sammen måde.
  3. Skær brødet i tern og rist dem gyldne og sprøde på en pande med olivenolie.
  4. Servér suppen med tilbehøret i små skåle.

Gazpacho med melon

  1. Til suppen:
  2. 1 kg vandmelon
  3. ½ agurk
  4. 2 modne tomater
  5. 1 lille rødløg
  6. 1 fed hvidløg
  7. 1 skive hvedebrød
  8. salt
  9. ca. 2 spsk. vineddike
  10. ca. ¼ tsk. cayennepeber
  11. Drys:
  12. 100 g fetaost
  13. 100 g vandmelon
  14. ¼ agurk
  15. ½ rødløg
  16. 1 håndfuld mynte
  17. Tilbehør: ristet brød

Gazpacho med melon

  1. Suppe: Skær skrællen af melonen, og fjern evt. kerner.
  2. Skær melonkød, agurk og tomat i mindre stykker. Hak løg og hvidløg groft.
  3. Skær brødet i små stykker.
  4. Kom vandmelon, grøntsager og brød i en blender og kør, til alt findelt (del evt. portionen i 2, da det er en stor portion).
  5. Smag suppen til med salt, eddike og peber.
  6. Drys: Skær fetaost, vandmelon og agurk i små terninger, og hak løg og mynte fint. Bland det hele sammen.
  7. Servering: Hæld suppen i skåle eller store kopper, og kom lidt drys på toppen. Servér med ristet brød.

Tip

Man kan udvide repertoiret med f.eks. små stykker serranoskinke eller hakkede, hårdkogte æg.