Skøn gin spritz med fersken
En frisk frugtig variation på den klassiske spritz. Den går egentlig også om sommeren, men er rigtig dejlig når nytårsmaden skal fordøjes og festen sættes i gang.
1 cocktail
Total:5 minutter
Ingredienser
- 3 cl gin f.eks. Skagerrak
- 3 cl Lillet Blanc
- 1 spiseske ferskenlage (du ved det fra dåserne)
- saften fra en kvart grapefrugt
- 8 cl god tonic f.eks Fever Tree
Sådan laver du en gin spritz med fersken
- Her er vi tilbage i den simple ende af spektret: Du tager et vinglas af passende størrelse og fylder det med is.
- Hæld ingredienserne over og rør rundt med en ske.
- Pynt med en grapefrugtsskive og du er på vej på dansegulvet.