Grillet tun med fennikel og wasabi-ærtedip
Sommer er lig med grill! Smid et par tunbøffer på grillen og servér med fennikel og wasabi-ærtedip - sund og lækker sommermad.
Næringsindhold
- Energi pr. person:319 Kcal
- Fedt:22 %
- Protein:57 %
- Kulhydrat:21 %
2 personer
Total:30 minutter
Ingredienser
- 2 tunbøffer á 125 g
- 1 tsk olivenolie
- salt og peber
- 1 tsk olivenolie
- 2 flækkede fennikel
- 2 flækkede, udkernede, røde peberfrugter
- olie til pensling
- lidt ærtespirer
- eventuelt lidt mynte
Ærtedip med wasabi
- 1 dl ærter
- ½ dl skyr naturel
- wasabi efter smag
- 2 lime
Sådan gør du:
- Pensl tunbøfferne med olie, og drys salt, peber og eventuelt paprika på.
- Pensl grøntsagerne med lidt olie, drys salt og peber på, og grill dem i 4-5 minutter. Vend dem jævnligt. Bland de grillede grøntsager med friske ærtespirer og eventuelt mynte.
- Grill tunbøfferne 1-2 minutter på hver side – de skal være rosa-røde indeni. Griller du dem for længe, bliver de tørre og kedelige.
- Blend ærter og skyr, smag til med salt, peber og wasabi efter behag. Servér tunbøfferne med de grillede grøntsager, ærtedip samt lime.