Hele kyllingelår marineret i røget paprika, mørkt øl og honning
Sprødstegte kyllingelår marineret i øl og honning. Mums. En knasende grøn salat giver friskt modspil, og har du brug for lidt ekstra substans, så er kogte nye kartofler heller ikke tossede hertil.
Ingredienser
- 4 hele overlår
- 1 strøget tsk røget paprika
- 1 tsk sød paprika
- 2 spsk ketchup
- 1 spsk frisk ingefær, revet
- 1 tsk tabascosovs
- 2 spsk honning
- 5 dl mørkt øl, gerne ale, porter eller lignende
- 2 spsk frisk timian, hakket
- salt
- Grøn salat:
- 1 bakke blandede grønne salater
- 1 fennikel, snittet i tynde skiver
- 1 julesalat eller anden bitter salat
- 3 spsk olivenolie
- 3 spsk lys balsamicoeddike
- lidt dild til at toppe salaten med
Sådan gør du:
- Bland paprika, røget paprika, ketchup, ingefær, tabascosovs, honning, øl og hakket timian, og marinér kyllingelårene i blandingen. Lad dem trække i mindst et par
- timer, men gerne natten over.
- Grill kyllingelårene ca. 5 minutter på hver side, men tjek, at kyllingesaften er gennemsigtig, før du tager dem af grillen. Hvis ikke, så giv dem et par minutter mere, de må gerne blive sprøde. Drys salt på.
- Lav imens en enkel grøn salat med fennikel og lidt bitter julesalat, vendt med olivenolie og balsamicoeddike, og servér til den grillede kylling.