Hindbær-drømme

Hindbær-drømme

Hindbær, fløde, nødder og chokolade passer sammen, så englene synger.

Ingredienser

  • Til ca. 12 små muffinforme
  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 150 g sukker
  • kornene af 1 vaniljestang
  • 5 dl piskefløde
  • 300 g hindbær
  • 100 g let ristede hakkede hasselnødder
  • 100 g mørk chokolade
  • lidt hindbær og hakket chokolade til pynt.

Sådan gør du:

  1. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje med en elpisker, indtil det bliver hvidt og luftigt. Pisk fløden til flødeskum og vend det i æggemassen sammen med hindbær, hasselnødder og hakket chokolade.
  2. Fyld isen i portionsforme og sæt dem i fryseren ca. 5 timer.
  3. Tag hindbær-isen ud af formene og pynt med lidt hindbær og hakket chokolade på toppen.
PRØV OGSÅ: Lime-sorbet