Krydret pærechutney
En rigtigt dejlig krydret chutney, som klæder de faste let krystalliserede oste.
Ingredienser
- Giver ca. 3-4 dl chutney
- 1 stort eller 2 mindre skalotteløg
- 3 mellemstore pærer
- 1 mellemstort, syrligt æble
- 2 spsk smør
- 1 dl æblecidereddike
- 1 dl rørsukker
- ½ tsk hele korianderfrø
- 3-4 kviste timian
- 1 hel rød chili
- 1 laurbærblad
- ½ tsk salt
Sådan gør du:
- Skær løgene i små tern, skær pærerne og æblet i tern på ca. 1x1 cm. Smelt smørret i en gryde, og svits løgene et par minutter, til de er bløde og let transparente.
- Tilsæt resten af ingredienserne, og lad chutneyen simre i ca. 30 min, til frugten er blød, og eddiken er kogt ind til en sirupslignende konsistens. Hæld chutneyen på glas.
- Servér den gode chutney med for eksempel en vesterhavsost, en lagret comté eller en smagfuld gruyere.
PRØV OGSÅ: Varmrøget lakserillette