Opskrift på tranebærlikør

Julens fineste: Hjemmelavet krydret tranebærlikør

Denne lækre, bittersøde, krydrede julelikør kan fint stå og trække smag heledecember måned, mens man forsyner sig med et lille glas i ny og næ. Her får du opskriften på en nem, lækker og ikke mindst julet tranebærlikør med den smukkeste røde farve - julens farve på glas. Du skal faktisk ikke gøre andet end at blande tranebær med en sukkerlage, vodka, appelsin og vaniljestænger. Og så lade den trække, mens du nyder den fine julerøde farve, som likøren får lidt efter lidt. Se her, hvordan du gør:

Total:25 minutter

Ingredienser

Det skal du bruge til julens fineste tranebærlikør:

  • Ca. 4 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 1 pakke/pose friske tranebær, fås i større supermarkeder fra omkring slutningen af oktober
  • 8 dl vodka
  • 1 vaniljestang, delt på langs
  • ½ usprøjtet appelsin, skallen herfra skåret i store stykker.

Sådan laver du julelikør med tranebær

  1. Varm sukker og vand op i en gryde, og lad det simre, til sukkeret er opløst.
  2. Hak halvdelen af tranebærrene groft, og hæld både de hele og de hakkede bær i en glaskarafel eller lignende.
  3. Tilsæt vaniljestangen og appelsinskal, og hæld både sukkerlagen og vodkaen over.
  4. Sæt låg på, og lad likøren stå og trække i 2-3 uger, før den nydes med danskvand og isklumper som en dejlig juleaperitif.
  5. TIP: Den julede tranebærlikør er en oplagt adventsgave eller julegave til en, du holder af. Køb en fin karaffel på loppemarkedet, Søstrene Greene eller TGR og fyld den med den fine krydrede tranebærlikør.
PRØV OGSÅ: Cranberry Cosmopolitan