Lav en lækker choko-cheesecake med solbær

Lav en lækker choko-cheesecake med solbær

Cheesecake tager altid kegler – særligt når den indeholder kombinationen af chokolade og solbær.

Ingredienser

  • 8-10 stk.
  • Bund:
  • 150 g smør
  • 300 g chokoladecookies
  • smør og sukker til formen
  • Fyld:
  • 4 blade husblas
  • 300 g mascarpone eller flødeost naturel
  • ½ citron, saften og revet skal heraf
  • 1½ dl cremefraiche 18 %
  • 125 g flormelis
  • 3½ dl piskefløde
  • Pynt:
  • 75 g solbær
  • 75 g rørsukker
  • 1 dl vand
  • 3-4 blade husblas

Sådan gør du

  1. Bund:
  2. Smelt smørret i en gryde. Knus chokolade-cookies fint, og rør sammen med smeltet smør. Smør en springform på cirka 22 cm i diameter med lidt smør, og drys med sukker. Kom cookiemassen i bunden, og pres den godt sammen. Bag cookiebunden 15-20 minutter ved 200 grader, indtil den er gylden på overfladen – tag den ud af ovnen, og afkøl.
  3. Fyld:
  4. Udblød husblassen i en skål med koldt vand. Tag den op af vandet, og kom den i en skål, som tåler varme, og smelt husblas over vandbad.Rør mascarpone, citronsaft, citronskal og cremefraiche sammen med flormelis, til det er en jævn masse.
  5. Sigt det smeltede husblas i cremen, og rør det hurtigt sammen. Pisk fløden til skum, og vend den i mascarponecremen. Kom mascarponecremen i formen oven på den bagte cookiebund, og smør den ud i et jævnt lag. Sæt kagen i køleskabet 1 times tid.
  6. Pynt:
  7. Udblød husblas til geleen i en skål med koldt vand. Bring solbær, sukker og vand til kogepunktet. Mål 3 dl af massen af, og tilsæt den udblødte husblas heri under omrøring. Afkøl solbærgeleen, til den er fingervarm, og hæld den over mascarpone-cremen. Sæt herefter cheesecaken i køleskabet 3-4 timer, til creme og gele har sat sig.
  8. TIP:
  9. Er du bange for, husblassen stivner, inden cremen er rørt sammen, kan du tage et par store skefulde creme i en skål og røre det smeltede husblas hurtigt heri og herefter røre denne lille portion sammen med resten af mascarponecremen.
PRØV OGSÅ: Cheesecake brownies