Sød marcipanjulegris 4 grise
KROP
– ca. 225 g ren rå marcipan
-1 tsk pasteuriseret æggehvide
– 16 hele mandler med skind
ØJNE (glasur)
– 100 g flormelis
– 2-3 tsk pasteuriseret æggehvide
– lidt smeltet mørk chokolade
SÅDAN GØR DU
– Tag ca. 40 g marcipan, og rul det til en helt rund, glat kugle. Tril kuglen til en aflang pølse, ca. 6 cm lang.
– Form trynen i den ene ende af pølsen ved at modellere marcipanen i en slags flaskefacon. Tryk trynen flad med en finger, og lav to næsebor med en modellerpind el. lign.
– Tag lidt mere marcipan, og rul to ens små, runde kugler til ører. Form dem til to dråber. Lav et tryk i midten med pinden, så der kommer en ørekløft. Sæt begge ører på med lidt æggehvide som lim, og tryk godt til. Sæt ikke ørerne for tæt på trynen.
– Stik to øjenhuler med pinden.
– Sæt fire mandler på som ben. Dyp mandlerne i lidt æggehvide, så de sidder bedre fast.
– Tag lidt mere marcipan, rul en lang, tynd pølse – tyndest i den yderste ende – drej den til en krøllet hale, og montér den.
– Lav tre grise mere.
– Pisk flormelis og æggehvide til en hvid, luftig og sej masse med en håndmikser. Glasuren skal være så stiv, at den ikke flyder sammen. Fyld glasuren i et lille kræmmerhus af bage- papir, og fyld forsigtigt.
– Smelt chokoladen, og lav endnu et kræmmerhus af bagepapir. Fyld chokoladen i kræmmerhuset, og sprøjt grisenes pupiller. Lad glasuren tørre i nogle timer, inden du pakker grisene ind.
Tip! prøv at sætte så få fingeraftryk som muligt. Det giver det flotteste resultat.