Marineret blomkål

Marineret blomkål

Frisk marineret blomkål med edamamebønner og purløg. En ret der smager af forår.

1

Ingredienser

  • ½ blomkålshoved
  • Dressing:
  • saft af ½ citron
  • 1 tsk shoyu (japansk soya)
  • 1 tsk sennep
  • 1 spsk olivenolie
  • 40 g edamamebønner
  • 1 bundt purløg

Sådan gør du

  1. Del blomkål i store buketter, og kog den i en smule vand med lidt salt ½ minut, så den stadig er sprød.
  2. Rør citron, shoyu og sennep sammen i en skål. Rør olie i ganske lidt ad gangen, så dressingen ikke skiller, hæld den over blomkålen, og drys edamamebønner og purløg over.