Oksemørbrad med fennikel-pære-salat

Oksemørbrad med fennikel-pære-salat

Lækker oksemørbrad med spændende tilbehør - her får du opskriften på oksemørbrad med fennikel-pære-salat og kartofler.

Oksemørbrad med fennikel-pære-salat til 4 personer

Total:1 time

Ingredienser

  • 850 g oksemørbrad
  • 4 spsk. finthakket salvie
  • salt og peber
  • 8 tynde skiver serranoskinke
  • kødsnor
  • 25 g smør
  • Fennikel-pære-salat:
  • 1 stor fennikel
  • 1 pære, gerne Clara Friis
  • 30 g valnødder
  • 50 g små spinatblade
  • 1 håndfuld tørrede tranebær
  • ½ spsk. dijonsennep
  • 1 tsk. honning
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. valnøddeolie el. mild olivenolie
  • Desuden:
  • 1 kg kartofler
  • ca. 24 laurbærblade
  • olie, salt og peber

Sådan laver du oksemørbrad med fennikel-pære-salat

  1. Drys kødet med salvie, salt og peber. Vikl serranoskinken omkring, og snør kødet med kødsnor, så det holder sammen på mørbrad og skinke.
  2. Brun kødet af på en pande i smør, og læg det i en kold ovn. Tænd ovnen på 100 gr., og lad det stege færdig i ca. 20 min. Centrumtemperaturen skal være 53 gr. Dæk kødet med stanniol og et klæde.
  3. Skær fennikel papirtyndt ud, gerne på et mandolinjern. Skær pæren i små tern eller i tynde skiver. Hak valnødderne groft. Bland fennikel, pære, valnødder, spinat og tranebær i en skål.
  4. Pisk sennep, honning, citronsaft, olie, salt og peber sammen, og vend det i salaten.
  5. Halver kartoflerne, og læg dem på en bageplade med bagepapir, dryp med olie. Læg et laurbærblad på hver kartoffel, og drys med salt og peber.

Sådan laver du en god sauce til din oksemørbrad

Brug gerne saften fra kødet til en god sauce. Hak et løg fint, og steg det på panden i smør. Hæld lidt cognac på panden. Tilsæt kødsaft og piskefløde. Kog det lidt ind, og smag til med salt og peber.