Rosenkål med pancetta og citron
Rosenkålene bliver superlækre, når de får selskab af citron og pancetta.
7
Ingredienser
- 700 g rosenkål
- 125 g pancetta i skiver
- saft og revet skal af ½ ubehandlet citron
- 1 lille håndfuld frisk salvie.
Sådan laver du rosenkål
- 1. Klargør rosenkålen ved at skære det nederste af stokken af og fjerne de yderste, grove blade. Halver hvert kål.
- 2. Skær pancettaen i strimler, og kom strimlerne i en gryde. Lad dem stege til de bruner og bliver sprøde, ca. 10 min ved middelvarme. Rør jævnligt rundt i dem.
- 3. Tilsæt rosenkål og vend det sammen. Lad rosenkålen stege med i 4-5 min – de skal stadig være sprøde.
- 4. Tilsæt citronskal og -saft og drys med salvie.