Sådan laver du selv solbærsyltetøj
Det er slet ikke svært at lave sit eget hjemmelavede syltetøj - her får du opskriften på lækkert solbærsyltetøj, som du nemt selv kan lave.
2-3 glas solbærsyltetøj
Total:30 minutter
Ingredienser
- 500 g ribbede solbær
- saft af 1/2 citron
- 500 g sukker
Sådan laver du solbærsyltetøj
- Skyl solbærrene, og kog dem op med citronsaften i en gryde. Rør sukkeret i. Småkog syltetøjet ca. 10 min. ved jævn varme uden låg. Skum af.
- Kom syltetøjet på rene, skoldede glas. Luk glassene til. Opbevar syltetøjet mørkt og køligt, gerne i køleskab.