Sprøde forårsruller
Lækker mad, der knaser, og som også gør sig godt som forret.
4
Ingredienser
- forårsrullepapir eller spidskålsblade
- fritureolie, hvis du bruger forårsrullepapir
- Fyld:
- ½ hvidkålshoved, ca. 3-400 g
- 2 gulerødder, skrællet og strimlet
- 1 rød peberfrugt, skåret i fine strimler
- 2 forårsløg, skåret i ringe
- olivenolie
- 200 g stegt eller kogt kyllingekød, gerne rester
- 2-3 spsk soja
- Tilbehør:
- soja
- sød chilisauce
- Sådan gør du: Snit kålen så fint som muligt. Klargør de andre grøntsager. Hæld olie i en varm sauterpande eller wok, og tilsæt kålen. Lad den falde let sammen. Tilsæt gulerødder, peberfrugter og løg og sauter videre et par minutter, til det hele er let stegt, men stadig har lidt bid. Tilsæt kylling og herefter soja og vend rundt. Kom fyldet i en sigte, så væden kan dryppe godt af.
- Nu kan du vælge, om du vil lave den sunde eller mere fedtede version.
- Den sunde: Blancher spidskålsbladene i et til to minutter. Skær evt. stokken af og fordel fyldet på kålbladene og rul stramt sammen. Dyp i soja og sød chilisauce.
- Den fedtede: Arranger papiret, så det ligger som en rude. Fordel en til to spsk forårsrullefyld på et blad forårsrullepapir. Rul snippen op, så det dækker fyldet, og fold siderne ind over. Rul nu stramt sammen. Pensl lidt vand ved lukningen, så pakken ikke går op. Varm olien op i en dyb pande. Når olien er varm (tjek, om det syder omkring træspidsen af en tændstik), kommes rullerne i. Friter dem i olie, til de er gyldne og sprøde. Kom dem op på en tallerken med køkkenrulle. Lad dem køle lidt af før servering.