Stegt laks opskrift

Stegt laks med spinat, pasta, tomat og basilikum

Du får masser af det sunde fedt, når du spiser laks. Og her får du opskriften på lækker stegt laks med spinat, pasta, tomat og basilikum.

4

Ingredienser

  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g baby spinat
  • 1½-2 spsk kapers
  • salt og peber
  • 200 g blommetomater eller cherrytomater
  • 500 g laks skåret i 4 portionsstykker
  • 400-500 g pasta, papadelle eller tagliatelle
  • 1 bundt basilikum
  • citron

Sådan gør du

  1. Del rødløget og skær det i både. Kom olie på en pande og steg løgene ved svag varme, til de bliver møre.
  2. Tilsæt hvidløg, spinat og steg fortsat 1-2 min. og krydr med kapers, salt og peber. Halvér tomaterne og vend dem sammen med løg og spinat. Hæld derefter blandingen over i en skål.
  3. Steg laksestykkerne på panden med lidt olivenolie 6-7 min. afhængig af højden på fiskestykket, krydr med salt og peber.
  4. Kog pastaen i en gryde med rigeligt vand og salt. Hæld det i en sigte og lad det afdryppe – vend det sammen med blandingen af løg, spinat, tomatfyldet.
  5. Anret pastaretten med grønt, stegt laks og drys med rigeligt plukket basilikum. Servér f.eks. en tallerken med citron skåret i både for at krydre pasta og fisk med lidt frisk citrussmag.