Sund fastfood: Kyllingekebab i grovpita
Oh yes, fastfood på den sunde måde. Hvor du får den gode, vanedannende smag for langt færre kalorier.
Næringsindhold
- Energi pr. person:305 Kcal
- Fedt:16 %
- Protein:48 %
- Kulhydrat:36 %
2 personer
Total:20 minutter
Ingredienser
- 225 g kyllinge- inderfilet
- ½ tsk. tørret oregano
- ½ tsk. tørret mynte
- 1 tsk. olivenolie
- 1 fed knust hvidløg
- Revet skal og saft af ½ økologisk citron
- Salt og peber
- Youghurt-agurke-dip:
- 1 dl yoghurt naturel
- 1 fed knust hvidløg
- Friskhakket eller tørret mynte
- ½-1 tsk. spidskommen
- ¼ agurk
- 1 hjertesalat
- 1 grovpita
- Lidt citron
Sådan gør du:
- Kom kyllingefileterne i en skål, og bland dem omhyggeligt med de tørrede krydderier, olie, hvidløg samt citronskal og saft.
- Sæt kødet på spyd, og steg dem i en stor pande. Steg dem i 3-4 minutter på hver side.
- Rør og smag yoghurten til med hvidløg, mynte og spidskommen samt salt og peber.
- Høvl agurken fint, og vend den i yoghurten.
- Lun, og del pitabrødene.
- Servér kyllingekebabben med hjertesalat, citron, pitabrød, frisk mynte og lunt pitabrød.