Sweet potato med harrisa-dip og forårsløg

Sweet potato med harrisa-dip og forårsløg

Søde kartofler hører sig til ved en rigtig efterårsmiddag. Her får de søde kartofler et spicy modspil af harrissa-dippen.

4-6 personer

Ingredienser

  • 600-700 g søde kartofler
  • 1 fed hvidløg
  • olivenolie
  • salt og peber
  • 3-4 forårsløg
  • 200 g feta
  • 1 potte brøndkarse
  • ½-1 økologisk citron
  • 2-3 dl græsk yoghurt
  • 1½ tsk harrisa eller efter smag

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Skræl de søde kartofler, og skær dem i både. Kom dem på bageplade med bagepapir.
  2. Krydr med salt og peber, og vend dem med rigeligt olivenolie. Bag dem gyldne og sprøde i ca. 35 minutter.
  3. Snit forårsløgene i tyn- de skiver på skrå, og smuldr eller del osten i små stykker.
  4. Pluk brøndkarsen, og riv skal af citronen, og pres saften.
  5. Rør græsk yoghurt med lidt citronsaft, harrisa og lidt salt.
  6. Anret sweet potato på et fad, og drys med forårsløg, citronskal, lidt citronsaft, brøndkarse og fetastykker.
  7. Server med harrisa-dip til.

Tip

Søde og sprøde kartofler smager rigtig godt med stærkt tilbehør som f.eks. harrisa-yoghurt.