Vagtelæg med dukkah

Vagtelæg med dukkah

Små vagtelæg passer skønt på frokostbordet. Server æggene med dukkah, der er en skøn krydderblanding, som du nemt selv kan lave.

Ingredienser

  • 1 bakke vagtelæg (12 stk.)
  • 1 spsk. havsalt

Dukkah:

  • 50 g hasselnødder
  • 4 spsk. hele korianderfrø
  • 3 spsk. hel spidskommen
  • 8 spsk. sesamfrø
  • 1 tsk. flagesalt
  • friskkværnet peber

Sådan gør du:

  1. Kog vand op med salt. Tilsæt vagtelæggene, og kog dem hårdkogte i 5-6 min. Afkøl æggene under koldt vand.
  2. Rist hasselnødder og krydderier på en tør pande, til det begynder at dufte. Vend ofte i blandingen, så det ikke brænder på. Når frøene begynder at hoppe, er de færdige.
  3. Afkøl nøddeblandingen. Blend i en hurtighakker nødder og frø til en grov rasp. Tilsæt salt og peber.
  4. Server dukkah til æggene. Pil og dyp æggene i dukkah.