Her er de bedste øko-produkter lige nu
Fra aluminiumfri cremedeodorant til økologisk mascara – skønhedsredaktørens 9 bæredygtige yndlingsprodukter vil ikke skuffe dig, når det kommer til resultater.
1. Fodcreme
- Velplejede, bløde fødder er en stor luksus, og Tromborgs fodcreme med 15 økologiske planteolier og en skøn duft af rosmarin og mynte er blevet fast inventar på mit natbord. Konsistensen er fyldig og fugtgivende – uden at fedte – og trænger hurtigt ind.
Aroma Therapy Deluxe Herbal Foot Cream, Tromborg, 140 kr.
2. Farvet dagcreme
- Jeg bruger Estelle & Thilds farvede dagcreme over min creme hver dag for at ensarte hudtonen og kamuflere min vinterblege teint. Den er ultralet i konsistensen og efterlader huden med en sund glød. Ecocert-certificeret.
Bio-Hydrate All-In-One Tinted Moisturizer, Estelle & Thild, 279 kr.
3. Creme blush
- Smil til dig selv i spejlet, så æblet af kinden kommer frem, og dup så creme blush på med en finger, og ton let ud op ad kindbenet. Det er et trick, der frisker alles teint op uanset hudtone og alder. Danske Kjær Weis’ økologiske makeup er noget af det bedste, jeg har prøvet.
Cream Blush, Embrace, Kjær Weis, 375 kr.
- Jeg har et blødt punkt for aromaterapeutiske produkter, og mindst én gang om dagen får Avedas lille roll-on-olie, med den afstressende aroma af lavendel og salvie, mig til at trække vejret dybt ned i maven. Lidt har også ret!
Stress-Fix Concentrate, Aveda, 282 kr.
5. Skumrens
- Luftigt, blødt skum, der skånsomt renser huden fri for makeup, snavs og bakterier uden at give den tørre og strammende fornemmelse. Indeholder 77 % økologiske ingredienser og har en mild duft af skovbund.
Clear Recovery Foam Wash, Coola, 239 kr.
6. Showergel
- Min showergel skal helst dufte af noget – men ikke for meget, og derfor vender jeg gang på gang tilbage til Rudolph Cares Cream Soap, der dufter fuldstændig fantastisk af fersken og skummer mildt. Økologisk og svanemærket.
Acai Body Soap, Rudolph Care, 145 kr.
7. Øko-vipper
- Spamærket Amazing Space har lanceret en makeupserie baseret på mineraler og økologiske ekstrakter, og foretrækker du, ligesom jeg, mascara med gummibørste, vil du elske mascaraen, der separerer vipperne og giver flot volumen uden klumper.
Eco-Lash Mascara, black, Amazing Space, 190 kr.
8. Leave in
- Jeg er indrømmet lidt doven, når det kommer til mit hår, og derfor er jeg stor tilhænger af leave-in-balsam, der bare skal sprayes i håndklædetørt hår for at holde det sundt og blødt. John Masters’ giver det blødeste hår.
Green Tea & Calendula Conditioning Mist, John Masters Organics, 319 kr.
9. Øko-deo
- Jeg er vild med det økologiske newyorkermærke Soap Walla, særligt deres aluminiumfri cremedeodorant lavet af vegetabilsk pulver, ler og æteriske olier fra pebermynte og tea tree. Efter en tilvænningsperiode på en lille uge holder den mine armhuler tørre og lugtfrie lige så godt som min sædvanlige deodorant.
Deodorant Cream, Soap Walla hos Barnholdts.com, 149 kr.
LÆS OGSÅ: Caroline Fibæk: "Jeg bruger kun spiselig hudpleje"
LÆS OGSÅ: Se 3 typiske fejl, du begår, når du eksfolierer
LÆS OGSÅ: 7 ansigtsmasker, der passer dine behov