Lisbeth Østergaard om jeans

Lisbeth Østergaard: "Jeg er ikke en jeanspige"

TV-værtens stil stikker, ifølge hende selv, i flere retninger - men ingen af dem indebærer jeans. Se, hvad der i stedet skaber Lisbeth Østergaards fine stil.

Hvordan vil du beskrive din stil?

Den stikker i flere retninger. En dag har jeg lyst til at være "pæn" i nederdel og skjorte, og en anden dag er jeg glad for mine store løse bukser og sneakers. Jeg er bestemt ikke en jeanspige. Måske bliver jeg det engang, men jeg føler mig ikke hjemme i stramme jeans.

Tasker med blikfang fra Prada, Depeche, Miu Miu, H&M og Just Female.

LÆS OGSÅ: Cool stil som blondie og Kate Moss

Hvad har du meget af i dit klædeskab?

Jeg har rigtigt mange jakker. Fra dem i glimmer, abstrakte mønstre, dyreprint, den klassiske sorte og enkle, til andre med sten og rå nitter.

Uundværligt nips fra hverdagstasken. Parfumer fra Jimmy Choo, Clean, pung, Mulberry og nøglering, Verivinci. Lys, Karmameju.

Hvad bliver dit næste køb?

En sort lædernederdel – har på fornemmelsen, at den bare er god til det hele.

Smykkeskrinet der afslører, at Lisbeth holder af at mikse råt med feminint. Smykker bla. fra Jane Kønig, Stine A, Hermes, Lanvin og Zara. En jakke som denne med glimmer fra Vero Moda, reder Lisbeth ud af enhver tøjkrise, sko, Mimic.

Hvad skiller du dig aldrig af med?

Jeg er rigtigt glad for min læderkjole fra Designers Remix, som er et par år gammel. Den redder mig hver gang, jeg er i tøjkrise.

Sko-favoritter fra Alberto Fasciani, Christian Louboutin og Acne.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche: Her shopper jeg

Hvem, synes du, har god stil?

Skuespiller Sienna Miller – hendes stil er super cool. Meget casual, men altid lækker.

Lisbeth i en af sin mange jakker. Denne er fra Second Female, top, Gai Lisva, nederdel, Cos, støvler, Lise Lindvig.

Hvad ser man dig aldrig i?

12 cm høje hæle. Jeg ville ønske, jeg kunne. Men jeg er vrikket om for mange gange til, at det overhovedet kan lade sig gøre, at jeg stikker foden i et par. Men det ser bare så drønflot ud – til dem, der kan finde ud af at gå i dem, vel at mærke.

Jakker har en helt særlig plads i Lisbeths klædeskab – dyrt eller billigt, fra armylook, dyreprint, glimmer til sikre klassikere – alt hitter.

Dit største fejlkøb?

Jeg købte engang et par Marc Jacobs støvletter i guld og lilla på nettet. Jeg har aldrig haft dem på. De så fede ud på hjemmesiden, men de var på ingen måde behagelige eller super fede, da jeg fik dem hjem.

Cool hverdag. Bukser, Dea Kudibal, strik, Just Female og bikerstøvler (som Lisbeth har en del af) fra Cashott.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden

Lisbeths bedste stiltips:

1. Invester i en klassisk sort nederdel – den kan bruges til ALT.

2. Brug en jakke med pailletter til at pifte et kedeligt hverdagsoutfit op.

3. Miks flere forskellige smykker samtidig, det giver et super personligt og råt look.

4. Ha' altid skiftesko i tasken, og undgå at være nødt til at tage hjem, fordi du har ondt i fødderne.