Mai Manniche

Mai Manniche: Her shopper jeg

For smykkedesigner og kreativ direktør i JewlsCph, Mai Manniche, 28, er smykker løsningen på enhver tøjkrise – og så er hun vild med farver og at klæde sig pænt på. Også på en stille søndag.

Hvad bliver dit næste køb?

Et par smukke diamantøreringe med turkiser og en halskæde med vedhæng i diamanter og sort onyx fra JewlsCph. Begge dele er perfekte at bruge til både hverdag og fest – og det glæder jeg mig til.

LÆS OGSÅ: Basiscool - i gode materialer

Hvor shopper du helst?

Herhjemme i Kassandra, som har de fineste sko, tasker og andre accessories. Deres udvalg er perfekt for mig, for de har også en del med farver og tør købe andet ind end bare sort. ILLUM shopper jeg også meget i – de har virkelig fået en revival de sidste par år. Her shopper jeg, hvis jeg f.eks. lige mangler lipgloss, undertøj eller strømpebukser. I udlandet er jeg især glad for at shoppe i Londons stormagasiner Harvey Nichols og Selfridges.

LÆS OGSÅ: Mathilde Norholt: "Jeg magter ikke velour"

Hvad ser man dig aldrig i?

Sort i sort, "søndags-habit" og tossede modetendenser, som da pyjamasbukser pludselig var smart. Den slags tendenser, der på ingen måde gør noget godt for kroppen – dem holder jeg mig fra. Tøj og mode skal gøre os smukkere – ikke det modsatte, og derfor går jeg heller aldrig i "søndags"-tøj, det kan man nemlig ikke andet end blive i dårligt humør af. Det er vigtigt for mig at se godt ud – også når jeg bare er mig selv på en søndag.

Mai's næste køb: et par smukke diamantøreringe med turkiser og halskæde med vedhæng i diamanter og sort onyx.

Hvad redder dig på en dårlig dag?

Smykker. Jeg kan altid peppe ethvert outfit (og en dårlig dag) op med smykker.

Du kan læse mere om Mai Manniches stil i denne uges ALT for damerne.