10 spørgsmål til myggeeksperten: Hvordan undgår jeg myggestik?

For mange er myggestik ligeså uundgåeligt om sommeren, som snue er det om vinteren.

Men hvad kan man egentlig gøre for at undgå de små røde, kløende plamager på huden? Hvornår er der størst risiko for myggestik? Og hvordan behandler man dem bedst, hvis skaden først er sket?

Vi har spurgt Thomas Pape, som er insektforsker hos Statens Naturhistoriske Museum, til råds.

Hvornår er der størst risiko for at få myggestik i Danmark?

- Det er typisk sidst i juni og det meste af juli måned, men det afhænger både af temperatur og nedbør. Vi får en masse regn i disse dage, så nu er der rigtig gode klækkemuligheder for myggenes æg. Myggene begynder typisk at klinge af i starten af september, men hvis vi får en varm sensommer, kan det vare længere. 

Hvor er der størst risiko for at få myggestik i Danmark?

- Det kommer meget an på lokale forhold. Stikmyg lever som larver i stillestående vand, så jo flere pytter og små damme – desto større risiko er der for myg. Myggelarver trives ikke i rindende vand og vil hurtigt blive ført væk med strømmen. Større damme og søer vil desuden have en bestand af forskellige fisk, og mange småfisk elsker at spise myggelarver. Derfor lever myg primært i mindre vandansamlinger. Regnvandsbeholdere i kolonihaver er for eksempel en rigtig god produktionskilde, som kan give masser af myggelarver og derfor mange myg. Det er en rigtig god ide at afdække regnvandsbeholdere, så de voksne myg har mindre let adgang.

Hvorfor elsker myg nogle mennesker mere end andre?

- Det er simpelthen fordi, vi er forskellige som mennesker. Der er tre ting, myggene bruger som pejlemærker: Den varme, vi udleder, den kultveilte, vi sender ud, og så vores personlige lugt. Vi har jo alle en eller anden form for kropslugt, og her tænker jeg ikke på gammel sved, men på duftstoffer, som afgives i forskellige mængder fra det ene menneske til det andet. Jeg har selv en søn, der er en reel myggemagnet, og det er skønt at være ude med ham, for så tiltrækker han jo alle myggene. Og det er simpelthen fordi, at de finder hans duft mere attraktiv.

Hvad er det for en duft? Er den sød? Sur? 

- Det er ikke så enkelt, for vores kropslugt er sammensat af en masse kemiske forbindelser. Vi ved endnu ikke præcis hvilke af disse forbindelser, som myggene tiltrækkes af, men noget tyder på, at det er nogle såkaldte kulbrintemolekyler. Nogle snakker også om, at myggene bedst kan lide ”sødt blod”, men det er en myte og har intet på sig. 

Er der overhovedet noget, man kan gøre, hvis man gerne vil undgå myggestik?

- Noget af det bedste, folk kan tage med sig i bagagen, hvis de skal besøge steder med mange myg, det er deres sunde fornuft. Myg går efter varme hudpartier på kroppen, så det er en god idé at dække sig rimeligt godt af, for eksempel med en løs, langærmet skjorte, lange bukser og et par tynde strømper. Og så kan man jo købe ganske udmærkede myggestifter, myggesprays og myggebalsam, som man kan påføre huden i nakken og på håndleddene, anklerne og hænderne – de steder, som er svære at dække til med tøj.

Er der en myggespray, du har særligt gode erfaringer med?

- Jeg vil anbefale, at man køber et produkt, der indeholder et kemisk stof, som i daglig tale hedder DEET. Det er nemlig bevist som det stof, der har den mest afskrækkende virkning på myg. Hvis man er bange for kemikalier, kan man bruge et naturprodukt, der hedder citroneukalyptus, og det virker næsten ligeså godt.

Er der noget, man kan spise, som mindsker risikoen?

- Nej, det er en myte. Man kan ikke spise en masse hvidløg eller b-vitamin og så holde myggene væk, for det generer dem altså ikke. En anden skrøne er, at gin og tonics skulle hjælpe, og det er jo skønt at have en undskyldning for at få en drink eller to på en lun sommeraften, men det har man undersøgt, og der er ikke noget i det. Man kan også få en app til sin mobiltelefon med en tone, som skulle kunne skræmme myggene væk, men det virker altså heller ikke.

Hvordan får man det til at holde om med at klø, hvis man har fået et myggestik?

- Der findes mange skrøner om, hvad man skal smøre på sit myggestik af planteekstrakter og forskellige remedier, men helt generelt skal man ikke gøre noget. Hvis man endelig vil gøre noget ved et myggestik, så kan man smøre lidt fugtighedscreme på, for det blødgør og køler lidt. Men hvis man gnider det sted, hvor man er blevet stukket, kan man risikere at få gnedet nogle bakterier ind i det lille prik, som myggene giver, og det kan føre til infektioner, så det bliver som regel bare værre. Det er meget bedre at aflede tankerne, for så glemmer man det hurtigt, og et myggestik varer som regel ikke så længe.

Men bliver kløen ligefrem værre af, at man kradser sit myggestik?

- Det kan forlænge kløen, fordi du får masseret den lille smule gift, der er, ud i vævet. Det øger som sagt også risikoen for, at der kommer bakterier ind i det lillebitte sår, et myggestik giver. Men igen: Det bliver stensikkert ikke værre, hvis du ikke gør noget. Hvis man har børn, der er blevet stukket massivt mange gange, kan man få noget lokalbedøvende salve på apoteket, men det bedste er at tænke på noget helt andet – gå sig en tur.

Kan et myggestik være farligt?

- Der er ikke nogen risici i Danmark, men det er selvfølgelig noget helt andet, hvis man rejser til troperne, hvor der kan være malaria og mange andre myggebårne sygdomme. Vi skal selvfølgelig også på længere sigt være klar over, at de små ændringer i klimaet kan gøre, at vi får flere myg, som kan overføre specielle sygdomme. Men myggene bærer jo ikke nødvendigvis sygdom i sig – de skal optage den fra et sygt menneske først.

Hvad gør du selv, hvis du får et myggestik?

- Jeg gør næsten ingenting. Myggene er en del af vores natur, og naturen bider og kradser og stikker engang imellem, men den må også godt være der i et vist omfang. Hvis jeg er steder, hvor der er rigtig mange stikmyg, så bruger jeg en bestemt myggestift fra Sverige, som netop indeholder DEET. Sverige har jo et myggeproblem, der er langt større end vores, så de har det tættere på og ved, hvad man skal gøre. Stiften hedder US622 og giver en dejlig duft omkring mig, som myggene ikke kan lide, og så får jeg altså ingen myggestik.

Thomas Pape anbefaler desuden hjemmesiden myggetal.dk, hvor man kan få et overblik over størrelsen på "myggeplagen" i Danmark i løbet af året.

 LÆS OGSÅ: De fleste ville klaske den, men derfor skal du lade myggen sidde

LÆS OGSÅ: Sådan behandler du stik og bid fra sommerens giftige dyr

LÆS OGSÅ: Stukket af en bi? Sådan fjerner du brodden og giften