Anne Hjernøe: ”Jeg er blevet mere opmærksom på at passe på mig selv”

Hvad interesserer dig i øjeblikket?

"Overgangsalderen! Den har jeg beskæftiget mig en hel del med det seneste stykke tid, fordi jeg har skrevet på en bog om det."

På Instagram har du kaldt det din ”nok vigtigste bog nogensinde” – hvordan kan det være?

"Det er gået op for mig, mens jeg har været i gang med at skrive den, hvor tabuiseret et emne overgangsalder stadigvæk er. Jeg har hørt fra så mange kvinder, at det er udfordrende at tale om overgangsalderen, og at de oplever, at det er svært at blive taget seriøst. De bliver mødt lidt ligesom nogle unge mennesker gør, når de er i puberteten. Med tilgangen: ”Nå ja, men hun er jo også bare i overgangsalderen”.

Det er noget af det mest nedladende, man kan sige, fordi følelserne er præcis lige så gyldige og reelle, selvom man er i en hormonrus på grund af puberteten eller overgangsalderen. Det er patetisk at høre, at så stor og væsentlig en del af kvinders liv bliver negligeret på den måde. Derfor blev det tydeligere og tydeligere for mig i processen med bogen, hvor vigtigt det faktisk er, at vi bliver bedre til at tale om overgangsalder."

Hvordan kan det være, at noget, der rammer alle kvinder, stadig kan være tabubelagt?

"Det er et godt spørgsmål, men jeg tror, at det stadigvæk er et tabu, fordi det aldrig rigtig er interessant at sidde og snakke om dårligdomme. Det kræver et særligt forum at åbne op omkring pletblødning, problemer med sexliv, vægtøgning og slimhinder, der tørrer ind. I virkeligheden skyldes det måske også, at vi kvinder ikke ved nok om overgangsalderen. De fleste af os kan måske nævne tre-fire symptomer, med der er jo beviseligt over 200 forskellige."

Kom nogle af symptomerne også bag på dig, da du selv gik i overgangsalderen?

"Ja, det gjorde de. F.eks. det der med pludselig at ligge vågen om natten i perioder. Det tænkte jeg ikke skyldtes overgangsalder. I stedet begyndte jeg at tro, at det måske var, fordi jeg havde for travlt. På et tidspunkt gik det dog alligevel op for mig, at de søvnløse nætter faktisk skyldtes, at jeg var nået den alder, hvor man kan rende ind i overgangsalderen – selvom min kom forholdsvis tidligt.

Jeg mener, at jeg var omkring 48 år, da jeg begyndte at mærke de første symptomer. På det tidspunkt var jeg allerede i gang med en giga livsstilsændring, hvor jeg flettede mere motion ind i min hverdag, og det tror jeg har hjulpet med at holde nogle af symptomerne lidt nede. Jeg kan i hvert fald med det samme mærke, hvis jeg i en periode ikke har så meget tid til træning. Det er lig med, at jeg sover dårligere og får flere hedeture."

Er der andre ting, som du er begyndt at gøre anderledes?

"Generelt er jeg nok nået dertil i livet, hvor jeg er blevet mere opmærksom på at passe bedre på mig selv og tage mit eget velbefindende alvorligt – og det synes jeg faktisk, at vi kvinder skal være bedre til. Når man får børn, kommer der en periode i ens liv, hvor man altid sætter dem og familien før sig selv.

Det er ikke min fornemmelse, at det er helt på samme måde for mændene, i hvert fald ikke i min generation. De tager på cykeltur med drengene og spiller fodbold tirsdag aften, mens kvinderne sidder derhjemme og bliver en smule indebrændte, fordi de ikke selv prioriterer at komme afsted. Men der er ingen, der bliver en bedre mor af at sidde derhjemme på hænderne og glo på deres børn.

Vi kvinder har måske en tilbøjelighed til at tænke, at vi er bedre til det med børn, at vi er bedre til at sikre, at de har det rigtige tøj på, og at de får det rigtige at spise. Så vi er måske lidt for hurtige til at tage kontrollen og magten fra mændene, som jo egentlig er lige så gode til det.

Så vi skal lægge det der kontrolgen lidt på hylden og huske os selv. For pludselig rammer vi den her alder, som jeg har nu, hvor børnene er blevet store, og de efterhånden er mere ude end hjemme, og så har man glemt, hvem man egentlig selv er. Vi skal ud af flinkeskolen tidligere."

Er det en tendens, som du kan genkende hos dig selv?

"Helt klart! Da min mand og jeg fik vores datter, havde vi besluttet, at vi kun skulle have hende, fordi han allerede havde to børn i forvejen. Så jeg vidste, at det var det eneste barn, som jeg selv ville få, og derfor havde jeg det sådan lidt, at jo mere tid, som jeg kunne få lov til at bruge sammen med hende, jo bedre.

Jeg syntes, at det var fantastisk at blive mor, så det kan sagtens være, at jeg fyldte for meget i hele familiesituationen, og jeg kom nok også til at glemme mig selv lidt. Især i forhold til det her med at komme afsted og få trænet. Jeg tror ikke, at jeg har siddet derhjemme og været bitter og kigget på, at min mand tog afsted, men jeg har helt sikkert ikke passet ordentligt på mig selv i den periode – og der er jeg et noget andet sted i dag."

Hvad er det bedste ved det sted, du er i dag?

"Det fedeste ved at være 53 år er, at jeg ved, hvem jeg er, og hvad jeg vil og ikke vil. Jeg har tid til at gøre de ting, som jeg drømmer om, og jeg har mulighed for det. Jeg synes ikke, at jeg føler mig ældre inde i mit hoved, jeg har bare mere erfaring. Så det er lidt underligt det der med, at jeg jo godt kan se, at jeg bliver ældre – og f.eks. rammer overgangsalderen – men jeg synes stadigvæk, at hele verden er min legeplads."