Cecilie Haugaard om det største JA, hun har givet: ”Jeg har ikke set mig tilbage siden”
Cecilie Haugaard er model og lever af at være smuk, og det skinner igennem på hendes Instagramprofil, der er poleret og pæn. Vi har spurgt hende om ansvaret som digital rollemodel, forholdet til sangeren Christopher og hvorfor hun kun deler de smukke sider af sig selv.
'You are now entering a fake world’. Den sætning ønsker model Cecilie Haugaard popper op hver gang, du åbner din Instagram-konto. Ikke kun for at minde hendes mere end 150.000 følgere om, at hun faktisk ikke altid orker at smile, og at hun også har dage, hvor håret ikke har det perfekte fald, men også som en reminder til sig selv. Hun kender nemlig godt fornemmelsen af at føle sig utilstrækkelig, når hun scroller igennem andres succes, og selv om hun helt er klar over, at billeder ikke altid siger mere end ord, så glemmer hun det midt i det ofte meget glamourøse sansebombardement.
“Jeg kan godt mærke, hvad det gør ved mig at bruge de sociale medier, så hvad gør det ikke ved unge piger, som ikke kender til andet? Jeg ved trods alt bedre, fordi jeg har levet før de sociale mediers indtog, men derfor kan jeg også blive narret til at tro, at alle andre er lykkelige og lever perfekte liv, og jeg kan også misunde folk, at de er smukke, har et flot hjem eller tid til at rejse sammen. De billeder, der bliver lagt op på de sociale medier, påvirker så mange så meget, at det er vigtigt, at vi får ud, at det ikke er virkeligheden. Inden du går ind i den sociale jungle, hvor du sammenligner dig så hårdt og piller dig selv ned, skal du sætte dit eget værd. Vid, hvad du er god til, og hvad du er stolt af. Så er det meget nemmere at overskue andres succes. Du skal aldrig gå derind, når du har en knap så fed dag. Så vær i stedet til stede i virkeligheden, hvor du kan tale med folk om dine problemer,” siger Cecilie.
Vi sidder i hendes lejlighed på Christianshavn, som hun deler med kæresten og nyligt forlovede, sangeren Christopher. Rumfordelingen har minimalt med vægge, farverne er afdæmpede grå og hvide, og sofaen er af den bløde slags. Naturen breder sig indenfor fra de to tagaltaner til udvalgte grønne planter, der blander sig med coffeetable bøger i stakke, Danish Music Award-statuetter og private sort-hvide fotografier. Cecilie lever af at være model både i Danmark og udlandet, og netop det arbejde er grunden til, at hun næsten dagligt poster billeder af sig selv og sit liv på Instagramprofilen @cillemouse.
Det sociale medie er primært et vindue, som samarbejdspartnere og agenter kan åbne, hvis de vil lidt tættere på hende, men rigtig mange private følger også med.
“Jeg vil gerne give den bedste side af mig selv på Instagram, ligesom når jeg møder nye mennesker ude i den virkelige verden, men det er vigtigt at forstå, at det, jeg lægger op, er en bid af virkeligheden. Det er ikke hele min virkelighed. Går du ind på Instagram, går du ind på en utopisk fantasilegeplads, og hvis du tror, at Instagram er hele pakken, bliver lykken uopnåelig. Jeg har store intentioner om, at det budskab skal komme ud på et større plan, end at jeg indimellem lægger et billede op, hvor jeg fortæller, at jeg har en dårlig dag.”
Vil du tjene penge, eller vil du på forsiden af Vogue?
Cecilie taler meget, for hun vil noget med sin tid. Det har hun altid villet, siden hun voksede op i det, hun selv beskriver som en kernefamilie i Odense med mor og far, der er tandlæger, storebror, der banede vejen på det lokale gymnasium og veninder, der stadig i dag er en del af hendes liv. Hun spillede fodbold, gik til dans og stod på rulleskøjter på vejen, og dem, der ikke kender hende, tror nogle gange, hun har damp, siger hun og griner højt. Hendes stemme er en anelse hæs på grund af en knude på stemmebåndet, forklarer hun, og når hun har været i byen eller til festival, forsvinder den næsten helt i nogle dage. Hendes blik er fast og drømmer hen, når hun fortæller om sin tid i Paris efter gymnasiet, hvor hun tog til for at lære sit yndlingssprog.
Med 30.000 opsparede kroner fik hun et værelse i Marais-kvarteret og job på en restaurant, indtil en modelbooker spottede hende og forlængede de tre måneder til et år. Forinden havde hun arbejdet lidt som model efter modeldirektør Jacqueline Friis-Mikkelsen fra Unique Models havde fået øje på hende til en fodboldkamp i Odense, men det var i Paris, at jobbet for alvor blev en karriere og et valg om i hvilken retning, den skulle gå.
“Min booker satte mig ned og sagde ‘vil du tjene penge, eller vil du på forsiden af Vogue?’ Dengang var jeg fast besluttet på, at jeg ville tjene penge, så det blev den retning, jeg valgte,” forklarer Cecilie, hvis portfolio derfor er domineret af modeserier med tilhørende forsider fra danske og internationale blade og kampagner og kataloger for udenlandske og danske mærker.
Efter et år i Paris forlod hun et hovedrystende modelbureau for at følge sin oprindelige plan. At starte på en uddannelse i Danmark. Først tænkt som en plads på tandlægestudiet, men så erkendte hun, at hun nok have for meget energi til at sidde på en tandlægestol resten af livet og søgte derfor ind på Copenhagen Business School, hvor hun tog en bachelor i økonomi og kommunikation og en overbygning i psykologi.
Modelarbejdet blev en biting, men da hun i 2014 fik sin kandidat, bestemte hun sig for at arbejde et år som model på fuldtid. Nu er der gået fire.
“Jeg havde de fedeste år på CBS, men jeg vil prøve det hele. Spise livet. Da jeg blev færdig, ville min mentor gerne have mig ind i sit kommunikationsbureau, og det havde jeg virkelig meget lyst til, men samtidig var jeg kun 24 år og var ikke klar til at arbejde i et glasbur,” forklarer Cecilie om sin beslutning.
Om at sakke bagud
I stedet bad Cecilie sit modelbureau om at sætte farten op og give hende flere jobs. Nu har årene taget hinanden.
“I starten tog jeg et år, og så et år mere og ét mere, men nu er jeg stoppet med at sætte en udløbsdato på. Jeg bliver ved, til jeg ikke synes, det er sjovt mere. Det, jeg elsker ved mit job, er, at der ikke er nogen dage, der er ens, og jeg elsker at komme ud på et set, hvor alle er samlet for at skabe noget fedt sammen. Mennesker giver mig energi,” siger Cecilie.
Under sin uddannelse arbejdede hun på reklamebureauet Saatchi & Saatchi med strategi og kommunikation, men interessen for ledelseskommunikation var større, og derfor ved Cecilie, at det er det område, hun vil arbejde med, når hun stopper som model.
“Pt. vil jeg gerne være konsulent og være den, der hjælper virksomhederne med at kommunikere på et leder- og medarbejderniveau. Hvis jeg kan komme ind og være med til at gøre lederne stærkere til at kommunikere og dermed medarbejderne mere effektive, vil jeg være glad. Jeg kan slet ikke vente med det, jeg ved bare ikke lige, hvor jeg skal begynde.”
Bekymringer om, at uddannelsen glider i baggrunden til fordel for en kalender fuld af modeljobs, har Cecilie haft masser af gange de eneste par år, men hun har tvunget sig selv til at slappe af omkring det. Også selv om flere og flere af veninderne fra studiet får gang i karrieren og faste stillinger.
“Jeg kan godt føle, at jeg sakker helt bagud og blive i tvivl om, om jeg nogensinde kan komme ind og blive taget seriøst igen, når jeg har rejst rundt og været model? At kalde mig selv model tog mig faktisk halvandet år. Det var virkelig svært. Her har jeg brugt hele mit voksne liv på at læse og prioriteret det forud for alt andet, og så er min identitet pludselig model. Ingen af dem, jeg arbejder med nu aner, hvordan jeg laver et stykke arbejde, der ikke bare er at stå foran et kamera, eller om jeg måske kunne være intelligent.
Men jeg ser det som et privilegie, at jeg får alle de her oplevelser, og jeg er ikke klar til at opgive det liv endnu. Det kan godt være, at jeg ikke skyder de store kampagner for de store modehuse, men at jeg er den kommercielle model, som er naboens glade pige, har heldigvis en levetid, der er længere end avantgarde fashionmodel.”
At fremstå perfekt
Lige så stort et tilløb som Cecilie skulle tage for at kalde sig selv model, lige så meget har det krævet for hende at se sig selv som influencer. En der på gammeldags dansk har så stor indflydelse på sine følgere på blandt andet de sociale medier, at virksomheder gerne vil arbejde sammen med dem for at få deres budskab ud. Sådan en er Cecilie i høj grad, og da hun først tog begrebet til sig, fik hun langt lettere ved at navigere på de sociale medier.
“Jo før, jeg sagde til mig selv, at jeg var influencer og så det som et arbejde, jo sundere var det for mig i forhold til sociale medier. Når du har alt for mange forskellige mål, kan Instagram være hård, fordi du så kan måle dig med andre på alle mulige parametre, og du kan altid finde nogen, der er bedre eller længere fremme end dig. I begyndelsen navigerede jeg mellem, om det var et medie, hvor jeg lagde billeder op for at vise, at jeg havde haft en dejlig weekend med mine veninder, eller om jeg brugte det til at give mine følgere det, de gerne ville se og for at tjene penge. Det havde jeg svært ved,” siger Cecilie og uddyber:
“I dag har jeg et helt andet forhold til Instagram. Jeg er signet hos et bureau, og jeg tager det meget mere seriøst. Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke skal være en reklamesøjle, for Instagram er ikke min primære indtægtskilde, og det er virkelig rart, for så er jeg fri til kun at vælge de ting, der giver mening for mig. Jeg siger gerne nej til 50.000 kroner, hvis produktet ikke er mig, selv om jeg kunne have det virkelig fedt for de penge. Fordi jeg lægger navn til og investerer mig selv, er jeg også nødt til at være tro mod mig selv.”
Et scroll på Cecilies profil viser en blanding af professionelle modelbilleder, momenter fra Københavns gader og private rejsefotos og der i mellem nogle sponsorerede samarbejder.
“Instagram er blevet en blanding af, at jeg bruger det til at tjene penge, til at eventuelle modelkunder kan kigge på den, og til at jeg kan vise, hvor jeg er, og hvad der gør mig glad, så folk kan følge lidt med i mit liv. Det er hyggeligt, men samtidig er jeg relativt privat. Du kan se, at jeg smiler, men du kan ikke se, hvor umiddelbar jeg er, og at jeg fremstår mere perfekt, end jeg er. Jeg kan godt have det svært med, at min Instagram-profil er så selvcentreret, men sådan er det, fordi den primært er et arbejdsredskab for mig.”
Om ikke at brokke sig over bagateller
Cecilie er helt bevidst om, at hun er med til at skabe et billede af en perfekt verden. Den slags verdener og den slags billeder, som hun indimellem også selv lader sig snyde af. Men selv om hun føler et ansvar for de mange kvinder, der dagligt kigger med, nægter hun at lade sig diktere, hvad hun skal lægge op.
“Alle dem, der er tæt på mig ved, hvornår jeg har dårlige perioder, hvorfor skulle jeg sidde og sige det til dem, der følger mig? Når jeg har lyst til at gemme mig, så gør jeg dét i stedet for at gå på Instagram. Så ser jeg noget sjovt i tv eller gør noget andet, der gør mig glad, og så vågner jeg forhåbentlig næste dag i bedre humør. Jeg gider ikke brokke mig over små bagateller i mit liv. Jeg har det godt, og de seneste år har jeg været meget opmærksom på at være taknemmelig. Du bliver aldrig nogensinde glad, hvis ikke du er taknemmelig for det, du har. Jeg tror på, at jo hurtigere, du bliver bevidst om det, jo hurtigere sætter du pris på hverdagen,” siger Cecilie og forsætter:
“Jeg er glad, fordi jeg aktivt vælger at være det. Når det sker noget dårligt i mit liv, bruger jeg mine nærmeste, og så gør jeg noget aktivt for at gå i den rigtige retning. Sender jeg god energi ud til folk, får jeg oftest det samme tilbage, og det gør dagene bedre. Jeg har et ansvar overfor folk i forhold til ikke at være falsk, og det har jeg også over for mig selv. Derfor lægger jeg heller aldrig et smilende billede op, hvis ikke jeg er ægte glad. Så længe jeg har mig selv med i alt det, jeg lægger op, skal andre ikke diktere, hvad jeg skal gøre. Det her et medie, hvor jeg lægger en bid af mig selv op, og det er det vigtige budskab, for selvfølgelig har jeg også dårlige dage, og selvfølgelig er mit liv ikke perfekt.”
Om kemisk tiltrækning
Tankerne om ikke at forstille sig for omverdenen er noget, der også fylder hos Cecilies kæreste, Christopher hvis single Irony handler om det. Tilsammen lægger de sjældent noget op på deres profiler om hinanden, og de udtaler sig generelt kun, når de optræder på en rød løber.
I oktober lagde Cecilie dog ét billede af dem på Instagram. Fra den dag Christopher spurgte, om hun ville gifte sig med ham.
“Jeg har aldrig prøvet at være så kemisk tiltrukket af en. Aldrig nogensinde. Det var ikke hans udseende, eller hvad han lavede, det var bare helt vanvittigt, hvordan jeg følte, at jeg havde kendt ham altid, og at han havde kendt mig. Det, han sagde, forstod jeg præcist, og det, jeg sagde, følte jeg, han så lige igennem. Vi minder uhyggeligt meget om hinanden personlighedsmæssigt. Fra vi lærte hinanden at kende, gik det bare hurtigt, og jeg har ikke set mig tilbage siden.”
Cecilie og Christopher mødte hinanden i 2014. De har en aftale om, at der ikke må gå mere end 14 dage i mellem at de ses, og for første gang er hun i et forhold, hvor hendes store kærlighed også er hendes bedste ven.
“Det er 120 procent ham, jeg har det sjovest med. Han tager så meget pis på mig, så han får mig til at være den, jeg allerhelst vil være. Uhøjtidelig og umiddelbar. For første gang med en kæreste føler jeg ikke, at jeg skal være noget. Jeg skal bare være mig.”
Derfor var Cecilie heller ikke i tvivl, da Christopher spurgte, om hun ville gifte sig med ham.
“Jeg er så traditionel, at jeg gerne vil giftes, inden jeg får børn. Jeg kan lide, at vi vælger hinanden. Jeg siger ikke, jeg har en kæreste, hvis ikke jeg går all in, og sådan har jeg det også med ægteskabet. Det betyder virkelig meget for mig. Ikke om vi skal have mintgrønne servietter til brylluppet, men at vi vælger at blive et team, og at vi vælger livet sammen. Jeg vier mit liv til ham, ergo skal jeg også gå på kompromis, hvis han har en stor drøm, til gengæld forventer jeg også, at han vier sit liv til mig, og at han vil gøre mig glad, når der er noget, jeg virkelig gerne vil. Alle små diskussioner er ligegyldige nu. Vi hænger på hinanden, løser problemerne, og så skal vi videre,” siger Cecilie, der efter eget udsagn elsker kærlighed.
“Det er stort for mig det med, at der nu ingen vej er tilbage. Nu skal vi bare opbygge det bedste overhovedet muligt sammen, og vi har hele livet. Vi skal bare have det godt og gøre det, der gør os glade. Ingen regler.”