10 ting du skal vide om coronavirus

Hvad er coronavirus?

Coronavirus er en fælles betegnelse for flere alvorlige luftvejs-virus, bl.a. SARS-coronavirus og MERS-coronavirus. Den nye coronavirus, også kaldet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019) er en nyopdaget coronavirus, og det første tilfælde blev konstateret i Wuhan i Hubei-provinsen i Kina i 2019. De første syge er formodentligt blevet smittet ved kontakt til inficerede dyr.

Hvad er symptomerne?

Coronavirus giver typisk forkølelse- eller influenzasymptomer. Symptomerne kan være snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber. For langt de fleste smittede bliver det ikke værre end det, og her går infektionen over af sig selv.

Nogle risikerer dog at udvikle alvorlige symptomer med svær åndenød, brystsmerter og organsvigt. Alvorlige symptomer ses primært hos ældre og svækkede.

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirus smitter som ved influenzavirus ved dråbesmitte. Smittespredningen sker ofte ved dråber fra hoste og nys, som spreder sig i luften i 1-2 meter afstand, hvor de kan smitte andre via mund, næse og øjne. Dråberne falder dog hurtigt til jorden og bliver ikke hængende i luften.

En anden hyppig smittevej er via sekret på hænderne, dvs ved at man rører sig i næse, mund eller øjne med virus på hænderne. Inkubationstiden, dvs. den tid der går, fra man er blevet smittet, til symptomerne opstår, er ca. en uge. Men den kan være både kortere og længere (fra 2-12 dage).

Kan man smitte andre, hvis man ikke er syg?

Det er endnu ikke helt afklaret, om man kan smitte andre, hvis man ikke selv har symptomer. Undersøgelser peger dog på, at det er personer med tegn på sygdom i luftvejene, der er årsagen til langt de fleste nye tilfælde af coronavirus.

Hvor alvorlig er coronavirus egentligt?

På nuværende tidspunkt beskriver WHO, at COVID-19 i 80% af tilfældene giver milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse, mens 15% bliver så syge, at de må indlægges på sygehus. Yderligere 5% bliver så alvorligt syge, at indlæggelse på intensiv afdeling bliver nødvendig.

Det skønnes i øvrigt, at dødeligheden er 2-3% hos patienter med påvist infektion, men da der sandsynligvis er mange milde tilfælde, der ikke registreres, må man forvente, at den reelle dødelighed er lavere.

Hvem er særligt udsat for smitte?

Coronavirussen kan være særligt farlig for ældre med dårligt helbred, og for mennesker, der i forvejen lider af en kronisk sygdom. Det gælder især ældre mennesker over 80 år samt personer med moderat til svær grad af lungesygdom, hjertekarsygdom samt forhøjet blodtryk, kræftsygdom samt dårligt reguleret sukkersyge.

Ud fra et forsigtighedsprincip skønner man desuden, at personer med immundefekt og personer, der er i behandling med medicin, som hæmmer immunsystemet, eller lider af astma, lever- eller nyresygdomme også er i risikogruppen, hvis de har moderat eller svær sygdom.

Er børn og babyer mere udsatte?

Det er der ikke noget, der tyder på – og det er faktisk en forskel til almindelig influenza, der tit rammer børn og spredes via dem. I forhold til Ny corona går børnene temmelig meget fri, og de få, der bliver smittet, har ofte et relativt mildt forløb. Børn kan dog godt være smittespredere, hvis de bliver syge.

Hvordan stiller man diagnosen?

Coronavirus kan påvises enten i en særlig prøve af sekret fra de nedre luftveje eller ved en prøve fra svælget, som tages med en vatpind fra mundens slimhinde. Prøven bliver taget på hospitalet.

Kan man behandle coronavirus?

Nej, lige nu findes der ingen medicinsk behandling for infektion med Ny coronavirus (COVID-19), ligesom der heller ikke findes en vaccine, der beskytter mod sygdommen. Eventuelle symptomer kan dog lindres med medicinsk behandling. Ved svære symptomer indlægges man til behandling med ilt og væske, og evt. behandling i respirator.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Det er vigtigt, at du kontakter en læge per telefon (egen læge, vagtlæge eller 1813-ordningen), hvis du tror, at du kan være smittet med Ny coronavirus. På grund af smitterisiko skal du undgå at møde op hos egen læge, vagtlæge, skadestuer eller akutklinikker.

5 gode råd: Sådan forebygger du smitte

Coronavirus spreder sig bl.a. via håndtryk, overflader eller små dråber fra hoste og nys, og god hygiejne er derfor den allerbedste metode til at forebygge smitte. Det gælder både for at beskytte dig selv, men i høj grad også for at beskytte andre.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at du:

• Begrænser fysisk kontakt, dvs. undgår håndtryk, kindkys og kram.
• Vasker hænder hyppigt og grundigt, især efter at du har været ude blandt andre mennesker, før du skal spise, tilberede mad m.v.
• Bliver hjemme, hvis du er syg, og ikke går på arbejde, holder dig væk fra steder med mange mennesker (f.eks. venteværelser), holder afstand til andre (f.eks. i offentlige transportmidler) og sørger for grundig håndhygiejne, så du ikke smitter andre (f.eks. sørger for ikke at overføre smitte til håndtag og lignende). Du bør heller ikke besøge personer i særlige risikogrupper, herunder personer, som ligger på hospitalet og lignende
• Viser hensyn til andre ved at nyse eller hoste i et engangslommetørklæde eller albuebøjningen
• Er ekstra opmærksom på din opførsel på steder med mange mennesker, herunder i offentlige transportmidler, bl.a. holder afstand til andre personer så vidt muligt, særligt hvis de ser syge ud.